Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Lervarerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lervarerne. » 51
Leret behandles omhyggelig paa Lermøller og opslemmes
gjerne i egne Tromler, hvorpaa man lader det afsætte sig igjen
i terrasseformig stillede Kar. Tilflut passerer det gjennem for-
skjellige Sigt, hvoraf det fineste er af Silke. Flinten eller Kvart-
sen og Feldspaten maa først knuses og finmales, hvorpaa ogsaa
denne passerer Sigteapparater og opslemmes Bestanddelene
blandes derpaa i opslemmet Tilstand, befries fra det overflødige
Vand ved Kogning i Stenbassiner eller ved Presning i egne
Filtrerpresser, hvorpaa atter Massen passerer endel Møller.
Inden man tager den i Brug, lader man den ofte henliggei
flere Maaneder i fugtige Grave, hvorved der foregaar en Raad-
ning af endnu iværende organiske Stoffe; efter dette maa den
sluttelig behandles med Knadning, Æltning o.s.v.
Formningen sker som ved almindelig Fajance, idet de tykkere
Varer gjerne dreies paa Skive, medens de finere og ikke cirkel-
formige Sager formes i Gipsformer. Til enkelte Gjenstande,
som flade Skaaler og Tallerkener,· kan ogsaa anvendes Presning
i en Metalform. De paa Skiven fremstillede Sager maa siden
afdreies for at faa den rette Form og glat Overflade. Derpaa
raabrændes de i ildfaste Kapsler, som indscettes i store, cylindriske
Ovne, hvor Temperaturen stiger til omtr. 1300o G.
Glassuren bestaar as saakaldet Fritte (til et Glas sammen-
smeltet Borax, Feldspat, Kridt og lidt Soda og Salpeter), hvor-
til sættes Vlyhvidt, Flint og noget Flinteglas. Hver af disse
Emner finmales paa .Kværne, sigtes og opslemmes i Vand til
en Vælling, hvori Karrene dyppesz Vandet trænger indi, og
Glassurmaterialet bliver som et tyndt Belæg liggende udenpaa.
Glas·surbrændingen sker derpaa i glasserede, ildfaste Ber-
kapsler. Fladere Gjenstande som Tallerkener sættes op paa
hverandre med et Kors af ildfast Ler med 3 baade oventil og
nedentil spidse Fødder, saaat de enkelte Gjenstande ikke kommer
i umiddelbar Berørelse, ved hvilken de ellers vilde smelte sammen.
Temperaturen er ved Glassurbrændingen ikke fuldt saa høi som
ved Raabrændingen, ved hvilken Heden drives saa vidt, at Massen
sintrer tæt sammen og undertiden næsten halvsmelter. Til de
fineste Varer sættes for at faa en smuk Farve ofte blaa Smalte
enten til Massen eller Glassuren.
Gjenstandene forsires paa forskjellig Vis, enten ved Tryk-
ning eller ved Malning, Forgyldning o. s. v., hvorom mere siden.
Det er især i England, at Stentøifabrikationen er dreven til
en umaadelig Høide Man har her ogsaa mange Betingelser herfor,
ypperlige og mangfoldige Lerslags, let og billig Adgang til Brænd-
materiale m. m. Det er især Englænderen Jossiah Wedge-
wood, der har gjort sig bekjendt ved en hel Del forskjellige og
ep·okegjørende Opfindelser i denne Retning i Aarene 1750—95·
Vi kan her kun nævne nogle af Navnene paa de forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
