Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Mikroskop, Teleskop og Kikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 « Mikrostop, Teleskop og Kikkert.
ningsevne ligeoverfor Lysstraalerne, ·og jo stærkere de bryder
Lyset, des større bliver under ellers lige Omstændigheder deres
Forstørrelse, ligesom denne ogsaa-forøges, naar Krumningen bli-
ver stærkere Man kan dog aldrig ved det enkelte Mikroskop
eller Luppen frembringe en Længdeforstørrelse af mere end omtrent
50 Gange. Vil man derfor have denne endnu større maa man bruge
Det sammensatte Mikroskop. Hertil anvendes to
Lindser af ulige Dimensioner. Den mindste anbringes nærmest
Gjenstanden og kaldes Objektivlindsen, den største nærmest Øiet
og kaldes Okularlindse
Det første af to Lindser sammensatte Mikrofkop blev sabri-
keret af Hollænderen Zakarias Jansen og overrakt Erkehertug
Karl Albert af Østerrige; det havde en Længde af to Meter og
var altsaa særdeles ubekvemt. Det forbedredes siden af Galilæi
og Robert Hooke. For at faa stor Forstørrelse maatte man an-
vende meget stærktbrydende Lindser, men der viste sig nu, naar
man vilde drive Længdeforstørrelsen paa denne Maade udover
’ 150 til 200 Gange, en Hindring, som syntes uovervindelig, og
som ogsaa i vel 200 Aar hindrede Mikroskopets videre Udvikling.
Denne Hindring skrev sig fra den Omstændighed, at Lyset,
naar det gaar over fra et Medium til et andet, f. Ex. fra Luft
ind i Glas, ikke alene brydes eller afbøies fra sin Retning, men
ogsaa opløses i flere Straaler med hver sin forskjellige Farve,
noget som nærmere vil blive omtalt i Afsnittet om Spektralana-
lysen. Det almindelige hvide Lys bestaar nemlig af flere Far-
ver, som ikke brydes ligemeget, og som derfor ved Gjennemgan-
gen gjennem et andet Medium afbøies i mere eller mindre Grad
og saaledes kommer adskilte ud. Istedetfor en lys Plet, vil
man derfor faa en Plet med forskjellige, adskilte Farver, hvad
der nødvendigvis vil forstyrre Billedet. Hvis Lindsen kun har en
svag Krumning, vil Forskjellen i Afboiningen hos de forskjellige
Farver være saa liden, at de nogetnær dække hverandre, og man
faar da Indtrykket af hvidt Lys; men naar Krumningen bliver
stærkere, gjør de forvildende Farver sig ogsaa stærkere gjældende
og forstyrrer tilslut, naar Lindsen, som omtalt, giver en Forstør-
relse af 150—200, aldeles det dannede Billede. .
Først i 1757 lykkedes det en Optiker i London ved Navn
Dollond at sabrikere Lindser, som ikke led af denne Mangel, saa-
kaldte akromatiske Lindser Han naaede til dette Resultat
ved at forene to Lindser af» forskjellige Sorter Glas med ulige
Brydningsevne. Han benyttede en Lindse af Kronglas, hvis
begge Overflader var konvexe·, og en anden af Flintglas med
konkav Overflade paa den ene Side og konvex paa den anden.
Fra nu af kunde man drive Mikroskopets Forstørrelse videre, ·og
man har nu saadanne Jnstrumenter med en Længdeforstørrelse
af indtil 1200. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
