Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Mikroskop, Teleskop og Kikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mikroskop, Teleskop og Kikkert. 108
Man kan paa denne Maade faa en uhyre Forstørrelse, men, som
sagt, taber BilledetiTydelighed, jo mere det tiltager i Størrelse
Man kan istedetfor Sol- eller Lampelys anvende elektrisk
Lys til Belysning af Gjenstanden som ved Fig. 73 vist, hvorved
man bliver uafhængig af Tiden og Veiret og saaledes kan an-
vende det naarsomhelst.
Det følger af det foregaaende, da der overalt er benyttet
gjennemfaldende Lys, at Gjenstanden, som skal betragtes, maa
være i al Fald til en vis Grad gjennemsigtig.
Teleskoper. Saavel Teleskopet som Kikkerten benyttes ved
Betragtningen af Gjenstande, der er for fjerne, til at Øiet kan
faa et tydeligt Billede af dem. Man kan anvende enten Hul-
speil eller Lindser, og man kunde derefter inddele Teleskopet eller
Kikkerten i Speilkikkerter og Lindsekikkerterz i Almindelighed for-
staaes dog ved et Teleskop en Speilkikkert, og Navnet Kikkert
anvendes nærmest om de, som har Lindser.
Gregorys Teleskop beftaar af en lang Kobbercylinder
A B (Fig. 74), ved hvis ene Ende er fæstet et konkavt Speil
· M ,
Fig. 74. Gregorys Teleskop.
M M med en Aabning P i Centret. Dette Speil kaldes Objek-
tiv»et. Ved N befinder sig et andet Hulspeil, kun lidt større end
Midtaabningen i M og med en Indretning, hvorved det kan
flyttes noget frem eller tilbage. Endvidere er der i den bagre
Ende af »Røret AB indsat et smalere Rør, forsynet med en bi-
konvex Lindse eller en Luppe 0, der kaldes Okularet.
Naarvnu Teleskopets Aabning rettes mod en Gjenstand f.
Ex. ·en St1erne, vil Straalerne fra denne reflekteres i det hnle
Speil Kl og danne et Billede ab. Speilet N stilles saa, at
dette Billede falder lidt udenfor dets Brændvidde, og der vil da
dannes et omvendt og forstørret Billede a- b- indenfor Brænd-
pnnktet af Luppen 0, hvorved man faar et paany forstørret
Billede heraf, som ved Luppen forklaret.
ietotons Teleskop. Da ved Midtaabningen i Speilet
M dette mister en større Del af sin Flade, og de centrale Straa-
ler netop er de virkningsfuldeste, fandt Newton paa at forbedre
dette Teleskop vediStedet for N at anbringe et plant Speil med
en Hældning af 450 mod Rørets Axe imellem Speilet M og Bil-
ledet ab. Herved bringes Straalerne til at reflekteres hen i et
mindre, lodret paa Teleskoproret anbragt Rør og her danne et
:.-.s—. «
I —x
« —kh— 7—.I·M—. .— —I
mas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
