Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Mikroskop, Teleskop og Kikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Mikroskop, Teleskop og Kikkert.
Vinde dreies rundt. Senere har en anden Englcender, Lord
Ross, konstrueret endnu større Teleskoper end Herschels.
Speilene er af saakaldet Speilmetal, en Legering af Kob-
ber og Tin, men de bliver snart matte og forandrer undertiden-
paa Grund af den uhyre Tyngde sin Krumning, hvorfor de ikke
er hensigtsmcessige. Glasspeil med Kviksølvbelæg paa Bagsiden
kan ikke anvendes, da det ·er godtsom umuligt at faa begge
Glassets Flader parallele. Franskmanden Foucault har for-
bedret Speilet ved at fabrikere det as Glas med Sølvbelceg paa
den hulslebne Flade. Herved kan man faa Speile, som paa
samme Tid, som de er meget lettere i Vægt og simplere at fa-
brikere, tillige har særdeles stor Reflektionsevne.
Kikkerten. Ved Kikkerten anvendes, som ovenfor nævnt,
Glaslindser istedetfor Speil. Man har flere forskjellige Slags
efter den or «elli e Anvendel e.
, f skJ g s Galilaeis Kikkertbe-
staar, se Fig. 77, af en konvex
Lindfe 0, Objektivet, og en kon-
kav Lindse o, Okularet. Rettes
Objektivlindsen 0 mod en fjern
Gjenstand, vil der danne sig et
» omvendt Billede a b af denne
Fig. 77. Galileis Kikkert. omtrent ved Lindsens Brænd-
’ vidde, men nu opstilles den
· konkave Okularlindse o imellem Objektivet og Billedet, saa at
dette falder noget indenfor Okularets Brændvidde. Straalerne
vil, da spredes, som om de kom fra a-b«, det vil sige, Øiet, som
befinder sig strax bagenfor ·o, vil se et forstørret og opretstaa-
ende Billede af Gjenstanden ved a- b-. ·
, Lindserne fæstes i
hver sin Ende af et ind-
vendig sværtet Rør, der
er delt i to Dele, hvoraf
den ene kan bevæges
indeni den anden; dette
er nødvendigt, baade
fordi Billedet a b, naar
Gjenstanden rykket nær-
mere, fjerner sig fra o,
der paa sin Side altid
maa have samme Afstand
fra a b, og fordi man maa kunne stille o saa, at Billedet a- b-
falder i den tydelige Synsvidde Almindeligvis forenes to
saadanne Kikkerter, saaat man faar en for hvert Øie Man be-
nævner dem ofte Theaterkikkerter.
« Kepplers eller den astronomiske Kikkert. Ved
Fig. 78. Keplers Kikkert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
