Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Spektrofkopet og Spektralanalyfen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cksq -,,sE- .. «..
qvks
124 , Spektroskopet og Spektralanalysen·
tig til ligesaamange mørke Linier i Solspektret. Foucault i
Paris bemærkede nu, naar han foran f. Ex. et elektrisk Lys, der.
alene giver et kontinuerligt Spektrum, opstillede en bunsensk
Lampe, hvori han indbragte Kogsalt, saa viste sig i Spektrosko-
pet ikke den karakteriftiske gule Natriumlinie, heller ikke blev det
elektriske Lys’s Spektrum længer kontinuerligt, der viste sig
nu heri en mørk Linie nøiagtig, hvor Natriumspektret ellers
fremtraadte, eller han havde paa denne Maade kunstig frembragt
Fraunhofers Linie D. Svensken Angstrom udviklede denne
Iagttagelse videre, og Kirchhoff gav i 1859 Forklaringen over
disse Forholde og dermed ogsaa over Fremkomsten af de
fraunhoferfke Linier i Solspektret Han forklarede det saa, at
enhver Damp eller Gas, der ved Ophedning bringes til at gløde,
faar den Evne at tilbageholde de Lysstraaler, der har den samme
Farvenuance som den, Gasen selv udsender. Stilles altsaa en
saadan lysende Gasflamme mellem Straalerne fra det elektriske Lys
og Spektroskopets Ridse, faa vil alle dettes Straaler trænge
igjennem Gasen, kun ikke Størstedelen af dem, der har den samme
Farve som denne; skjønt nu fremdeles ogsaa Gasflammen sender
en Del Straaler ind gjennem Ridsen, saa vil disse, da det an-
det Lys er saameget stærkere, ikke formaa at gjøre sig gjældende
Ved Kontrasten mellem Lysftyrkerne vil derfor den svage Natri-
umlinie synes-aldeles mørk, paa samme Maade, som et bræn-
dende Stykke Kul, holdt op imod Solen, ser sort ud. Dette
Forhold, at Lys kan opsluge Lys, kaldes Jnterferents og
forklares ligeledes let ved Bølgetheorien, ligesom man har noget
fuldstændig tilsvarende ved Lyden.
Forklaringen af de mørke Linier i Solspektret bliver efter
dette ganske simpel. Solen er et til den høieste Hvidglødhede
ophedet, fast eller flydende Legeme, der stadig udsender hvidt
Lys, hvis Spektrum som de faste Legemers skulde været kontinu-
erligt. Men Solstraalerne maa paa sin Vei, inden de naar Jor-
dens Overflade, passere saavel gjennem Solens som Jordens
Atmosfærer. Solens Atmosfære maa tænkes at bestaa af en
hel Del Gasarter, der paa Grund af den indre Solkjernes uhyre
Hede selv bliver glødende, men dog har .en lavere Temperatur
end Solen. Ved sin Gang gjennem disse vil da af Solens
Lysstraaler de fleste af dem, hvis Farvenuance eller, hvad der
er det samme, hvis Brydbarhed eller Svingningstal er lig de
glødende Dampes, absorberes af disse, og- der maa paa de til-
svarende Steder af Solspektret optræde mørke Linier. ·
Man kan imidlertid ogsaa gaa videre i sine Slutninger
Naar man undersøger de jordiske Stoffers Spektrer og finder, at
disses lyse Linier svarer nøiagtig til Solspektrets mørke, saa kan
man slutte, at disse Stoffe i al Fald i kemiske Forbindelser maa
findes som glødende Dampe i Solatmosfæren. Man har paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
