Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Thermometer, Barometer og Manometer - 1. Thermometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s Thermometer, Barometer og Manometer. 129
Landmand Cornelius Drebbel i Slutningen afdet16deAar-
hundrede. Det bestod af et Glasrør, hvis ene Ende var udblcest
til en Kugle og lukket, medens den anden var aaben. Efter for en Del
at have bortfjernet Luften af Røretved Ophedning, stak han dette
med den aabne Ende ned i et med en farvet Væske fyldt Kar; her-
ved steg Væsken et Stykke op i Røret, hvis Kugle altsaa vendte
opad. Naar nu Temperaturen steg, saa sank Væskesøilen ned i Røret
paa Grund af den større Udvidelse hos den indestoengte Luft end
hos Væsken, og omvendt ved en Synkning af Temperaturen.
Sin nuvcerende Skikkelse fik Thermometret i Florenz. Man
anvendte her Alkohol, der anbragtes i et Glasrør, som oventil
var tilsmeltet, nedentil udblcest i en Kugle og ogsaa tilsmeltet.
ved Kogning fordreves først al Luft af Røret, saaat i dette over
Alkoholsøilen kun fandtes et lufttomt Rum. Saadanne Alkohol-
th erm o m etre anvendes endnu hyppig, men da Alkoholen koger ved
temmelig lav Temperatur, kan et saadant Thermometer kun anven-
des ved mindre Varme. Almindeligst bruges nu, istedetfor Alkohol,
Kviksølv, der først fordampes langt over Vandets Kogepunkt.
Skal man forfærdige et Kviksølvthermometer, gaar
man frem paa følgende Maade: Først udsøges et Glasrør, hvis
Hulning har et saavidt mulig ligestort Gjennemsnit overalt, hvor-
paa den ene Ende udblceses til en Kugle. Denne ophedes, og
den anden Ende af Røret bringes hurtig ned under Kviksølv, der
i Forveien er renset; under Afkjølingen vil den endnu i Røret
værende Luft trække sig sammen, og en Del Kviksølv vil stige op
i Røret Man vender nu Røret om og opheder det saa stærkt,
at Kviksølvet kommer i Kogz ved atter at dyppe den aabne Ende
under Kviksølv, kan man faa Røret fyldt saameget, man vil.
Derpaa bringes 0igjen Kviksølvet i heftig Kog, hvorved al Luft
trænges ud, og naar saa Kviksølvsøilen fylder hele Røret, tilsmeltes
den aabne Ende. Ved Askjølingen vilKviksølvet trække sig sammen,
og der danner sig saaledes over Kviksølvsøilen et lufttomt Rum.
Derpaa følger Bestemmelsen af de 2 faste Punkter, Fryse-
punktet og Kogepunktet. Til den Ende anbringes først Thermo-
meterkuglen i et Kar med smeltende Sne, og efterat det en Tid
har staaet heri, afmcerkes paa Røret det Punkt, hvortil Kviksølv-
søilen staar. Det bringes derpaa over i et andet Kar, hvori
findes Vand. Karret er lukket oventil med Undtagelse af en
Aabning, hvorigjennem Røret indfattet i en Kork befcestes. Van-
» det bringes derpaa i Kogz Luften og den senere dannede Damp
·har Udløb gjennem Sideaabninger. Røret stilles saaledes, at det
ikke naar ned i Vandet og rager saa meget op over Korken,
at Kviksølvet kommer til at staa lidt over denne. Efter en Tids
Forløb er »Røret inde i Karret kun omgivet af Damp, og Kvik-
sølvsøilen vil snart blive urokkelig staaende ved et vist Punkt af
Røret, Kogepunktet, som .derpag-afmcerk«es.
Store Opsindelser. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
