Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Thermometer, Barometer og Manometer - 2. Barometret - 3. Manometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Thenmometer, Barometer og Manometer.
metret gjør dem lidet hensigtsmæssige til Transport, de taaler
ikke Rystnmg, da derved let Luft kommer ind i Kviksølvmassen,
- der ogsaa let kan komme til for en Del at spildes, Glasrøret
kan ved Stød gaa itu o.s. v. Man har derfor for transportable
Barometre anvendt forskjellige Konstruktioner sigtende til at af-
hjælpe disse Ulemver.
J den senere Tid er meget kommen i Anvendelse de af Fransk-
manden Vidi i 1844 opfundne Aneroidbarometre Fig.
96. Til disse anvendes intet Kviksølv. De bestaar af en liden
rund Metalkasse, hvis ene Bund dannes af et tyndt Metalblik,
og som pumpes næsten lufttom. Enhver Forandring i Luftens
Tryk paa Kassen vil enten trykke den tynde elastiske Bund ind
eller lade den faa bevæge sig udad. Disse Bevægelser overføres
ved et System af Vægtstænger til en Viser, der bevæger sig rundt
paa en inddelt Skive. Tennes Juddeling er istandbragt ved
Sammenligning med et Kviksølvbarometer. Man har nu sær-
deles gode saadanne Aneroi·dbarometre, der ikke er stort større
end et almindeligt Lommeur, og altsaa er ganske anderledes hen-
sigtsmæssige til Transport end de høie, letbeskadelige Kviksølv-
barometre, som imidlertid endnu, hvor aldeles paalidelige Ob-
servationer fordres, er at foretrække
3. Manometret.
Førend vi gaar over til Beskrivelsen af Manometret, maa
vi forudskikke nogle flere Bemærkninger om de luftformige Lege-
mers Egenskaber og Forhold. Vi tager fremdeles for os den os
omgivende Luft.
Luften er elastisk, det vil sige, den kan pressessammen, men
den søger samtidig at udvide sig igjen og øver følgelig en Hin-
dring imod Sammenpresningen, aldeles som Tilfældet er med
en elastisk Fjær. Belaster man denne med Vægter, vil den presses
sammen indtil en vis Grad, nemlig indtil Spændingen i Fjæren -
virker med næsten ligesaa stor Kraft imod den videre Sammen-’
trykning, som Vægterne for. Den bliver, naar denne Spænding
er naaet, staaende stille. Belastes den med større Vægter, vil den
sammentrykkes videre, indtil dens Spænding er lig Trykket af
den forøgede Vægt Om Fjæren nu bindes fast i denne Stilling,
vil den fremdeles, selv om de tyngende Vægter tages bort, trykke
udad med den samme Kraft som før. Aldeles ligedan forholder
det sig med Luften. Tænker vi os en vis Portion Luft ved
Havets Overflade, saa vil den fra alle Kanter presses af den
omgivende Lufts Tyngde, eller med 1 Atmosfæres Tryk, og den
vil følgelig selv befinde sig i en saadan Grad af Sammentryk-
ning, at dens Modtryk paa Grund af densElasticitet er lig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
