Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dampenes Egenskaber og Dampmaskinens Princip. 153
vil man endog paa denne Maade kunne bringe det til at koge
ved almindelig Temperatur. Hvis man derimod omvendt forø-
ger Trykket, saa vil man se, at man maa ophede Vandet til
over 1000, forat faa det til at koge. Ved .2 Atmoffærers Tryk
vil saaledes Kogepunktet førstvære naaet ved 121720 O»
Det er under Barometret omtalt, at luftformige Legemer
altid stræber at udvide sig og derved foraarsager et Tryk mod
Omgivelserne, og at dette Tryk kaldes Luftartens Spænding
Saaledes forholder det sig ogsaa med Vanddamp og andre Dampe.
Endvidere nævntes, at en Luftarts Spænding voxer med dens
Temperatur. Kogningen indtræder nu ved den Temperatur,
hvorved Dampene har samme Spænding som det paa dem hvi-
lende Tryk; heraf kommer det, at Kogepunktet forandres med
Trykket, medens det for samme Væske altid er det samme, naar
Trykket er det samme.
Det omvendte af hvad her er udviklet ved Overgangen fra
Væske til Damp- finder Sted, naar Damp gaar over tilVæske eller
ko nd en s er e s, som man siger. Berover man et luftformigt Legeme
Varme, saa vil man tilsidst naa en Temperatur, der er saa lav, at
dets Spænding ikke kan holde det omgivende Lufttryk Stangen, det
maa da gaa. over til Væske. Denne Temperatur, Kondensations-
vunktet, er den samme som Kogepunktet og afhænger som dette
afTrykket. Saalænge Kondensationen varer, altsaa til al Damp
er bleven til Væske, saa vil Temperaturen, om man fremdeles
berøver Dampen Varme, ikke falde, idet den ved Dampens Dan-
nelse bundne Varme nu igjen bliver fri og saaledes hindrer
Temperaturens Synken. «
Der er altsaa to Maader til at bringe en Væfke over·i
Dampform, eller en Gasart over til Væskez man kan enten lade
Temperaturen eller Trykket forandres. Holdes Temperaturen
paa samme Punkt, og man begynder at sammentrykke en Damp,
saa vil den i Begyndelsen nogenlunde følge Mariottes Lov,
Dampens Volum vil aftage i samme Grad, som Trykket tiltager,
men endelig vil man komme til et Punkt, hvorved der vil be-
gynde at danne sig Væske, Dampens Spænding kan ikke længer
holde Stand mod Trykket, der har naaet sit Maximum af
Spændkraft ved denne Temperatur, som man siger, og Rum-
met siges at være mættet af Damp. Forøges Trykket endnu
mere, vil al Damp gaa over til Væske. Da Dampens Spæn-
ding tiltager med Temperatnren, saa tiltager ogsaa dens Maxi-
mum af Spændkraft, naar Temperaturen stiger. Naar en Væske
koger eller en Damp kondenseres, har altsaa ifølge det fore-
gaaende Dampen netop Maximum af Spændkraft.
» Efter hvad her er udviklet sees altsaa, at den eneste For-
sk1el, som findes mellem Dampe og Gasarter er den, at medens
de første under almindelige Omstændigheder er Væsker og først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
