Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Faste Dampmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Dampmaskinen 173
« Ved en Kalori eller Varmeenhed forstaaes den Mængde
Varme, der skal til for at opvarme en Vægtenhed Vand 10 G,
hvilken Varmemængde altid er den samme. Anvendes fransk
Maal, saa er altsaa 1 Kalori den Varmemængde, der skal til
for at ophede lKilogram Vand 10 G. Ved en Mængde Forsøg
har man nu fundet, at en Kalori (fransk) kan frembringe 424
Kilogrammeters Arbeide. Ved Forbrændingen af 1 Kilogram
gode Stenkul, skulde man nu kunne udvikle omtrent 8000 Kalo-
rier og saaledes faa udført et Arbeide af 3,392,000 Kilogram-
meter. Selv ved de bedste Jldsteder opnaar man imidlertid
neppe stort over Halvdelen af denne theoretiske Varmemængde
Men der er ogsaa en hel Del andre Tab. En stor Del af
den i Jldstedet udviklede Varme kommer ikke selve Kjedlen til-
gode, meget gaar tabt ved Udstraalning og til Opvarmningen af
Murvceggene. Videre bindes, som før omtalt, en stor Mængde
Varme, idet Vandet gaar over til Damp, og denne Varme kan
ikke omgjøres til Arbeide, ligeledes tabes den Varme, som Dampen
endnu besidder, idet den træder ind i Kondensatoren eller ud af
Maskinen, og endelig gaar en Del Varme tabt ved at afgives
til Kjedlen, Rørene og Cylinderen, der stadig straaler Varme ud
og erstatter denne fra Dampens Hertil kommer ogsaa de Tab
af Arbeide, som finder Sted ved alle Maskiner ved Friktion
o. s. v. J Virkeligheden erholder man af alle disse Grunde
selv ved de bedste Dampmaskiner ikke 715 af den ovenfor nævnte Kraft.
Et af de større Tab her er den ved Dampdannelsen bundne
Varmemængde; man har derfor forsøgt at anvende andre Stoffe
end Vand til at overføre Varmen til Arbeide. Man kunde da
enten anvende en anden Vædske, hvis bundne Varme var mindre,
eller ogsaa en Gasart, hvorved man undgik hele dette Tab.
Man har saaledes forsøgt at bruge Æther og Kloroform, men
deres Jldssarlighed og Kostbarhed gjør, at der vel aldrig kan
blive Tale om disses Anvendelighed i Praxis.
Større Sandsynlighed for sig har derimod de i de senere
Aarkonstruerede Varmluftsmaskiner (Gasmaskiner og Ka-
lorikmaskiner), der benytter ophedet Luft istedetfor Vanddampz
dens øgede Spænding ved Opvarmningen benyttes da aldeles som
Vanddampens. Hovedforskjellen mellem Gasmaskinerne og Ka-
lorikmaskinerne bestaar deri, at i de første sker Ophedningen inde
i selve Cylinderen ved Forbrænding af en Gasblanding, i de sidste
sker Ophedningen udenfor Cylinderen paa vanlig Vis. Fransk-
manden Lenoir har konstrueret brugbare Gasmaskiner, og Ka-
lorikmaskinen skriver sig fra den bekjendte Svensker John Eric-
son, der i mange Retninger har konstrueret en hel Del nye
Maskiner Han begyndte i England med en saakaldtJ·ldmaskine,
hvori han benyttede selve Luen fra Jldstedet som Drivkraft og
anvendte denne i 1829 paa et Lokomotiv. Samme Aar opfandt
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
