Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Lokomotiv og Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Lokomotiv og Jernbaner.
engelske Kulgruber, hvor det foruden fin egen Vægt formaaede
at trække nogle faa fuldlaessede Vogne. (
Den praktiske Nytte af denne Maskine var imidlertid ogsaa
saa liden, at der endnu ikke kunde være Tale om at anvende
den i det store. Man var ogsaa kommen ind paa den feilagtige
Anskuelse, der næredes af Konftruktøren selv, at Friktionen mellem
Hle og Skinner, hvis man skulde trække større Vægten vilde
blive altfor liden, saaat Hjulene blot vilde glide rundt paa
Skinnerne uden at bevæge fig frem. Man troede ligeledes, at
det var absolut nødvendigt, at Banen var fuldkommen horizon-
tal. Den Hastighed, som Trevethik opnaaede med fin Maskine,
var ogsaa liden, blot omtrent 3Z4 uorsk Mil i Timen.
« sitllrltttzsf
Mtg
Fig. 128· Trevethik og Vivians Lokomotiv.
Det var først Englcenderen Blackett, fom i 1811 godt-
gjorde, at Lokomotivet, naar det blot var tungt nok, formaaede
« med glatte Hle paa glatte Skinner at trætte tunge Læs selv
opover mindre Stigninger. Hans Lokomotiv var dog daarlig
konftrueret og gik stadig itu. Imidlertid havde med lige lidet
Held flere Jugeniører forsøgt sig med Lokomotivkonftruktioner.— .
Den Mand, der ved fit Geni og den Jhcerdighed, hvormed
han overvandt alle Vanskeligheder, beseirede al den Modstand,
hvormed han fra alle Kanter mødte-Dy og konstruerede det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
