Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Lokomotiv og Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lokomotiv og Jernbaner· 197
Denne Maskinernes egen Vægt er ogsaa steget betydelig.
Medens saaledes Stephensons første Lokomotiv kun veiede omtrent
90 Centner og kunde trække ca. 300 Centner med en Fart af
lidt over 2 norske Mil i Timen, har man nu til Godstransport
Tender-Lokomotiver, der veier lige op til 1400 Centner. Til
Passagertransport bruges de dog aldrig over 600 Centnertunge,
og de allerstørste Godslokomotiver uden Tender veier1000 Cent-
ner· De største Godsmaskiner udvikler 2——300 Hestekræfter og
kan trække indtil 20,000 Centner, medens de for Personbefor-
dring blot har 1—200 Hestekræfter. Hastighedem hvormed man
lader Trænene gaa, har ogsaa stadig tiltaget. Med Godstog
bruger man vistnok sjelden at gaa med mere end ca. 2norske Mils
Fart i Timen, medens den ved Jltog kan gaa op til 6, ja endog
8 Mil; medregnes Standsninger ved Stationerne, bliver dog
Gjennemsnitshastigheden ikke fuldt saa stor. Paa vore norske
Baner er den betydelig mindre, 2·—3 Mil pr. Time.
Hjulene saavel paa Lokomotivet som paa Vognene er, som
enhver ved, forsynede med en fremspringende Kant paa den
indre Side, forat de skal kunne holde sig paa Skinnerne. De ,
er ikke som vore almindelige Kjøretøier befcestede paa Axen saa-
ledes, at de dreier sig rundt paa den, men Axen sidder her fast
fæstet til Hjulene og dreier sig selv rundt i Lagere, der anbrin-
ges under Vognen. Herved opnaaes større Støhed i Gangen,
ligesom det bliver umuligt for Hjulene ved Slitage at faa
Spillerum, hvorved den indbyrdes Afstand kunde forandre sig.
Jernbanerne. Naar man skal anlaegge en Jernbane, er
der mange Hensyn at tage ved Valget af den bedste Linie mel-
lem de to Punkter. Man bør jo naturligvis gjøre Veien saa
kort, altsaa saa lige som mulig. Men Terrænet sætter somoftest
Hindringer iveien herfor. Der bliver Fjelde eller Dale,Sumpe,
Elve eller Veie at passere, og at komme frem trods disse Hin-
dringer vilde ofte blive saa kostbart, at man bliver nødt til at
bøie af for dem, hvor dette lader sig gjøre Almindelige Jern-
baner maa ikke have Stigninger, der er større end 1 paa 40, og
man kan saaledes ikke følge et Landskabs Hævning og Sænkning
mere end til en vis Grad; men Linien taaler heller ikke stærke
Krumninger, i det allerhøieste en Bue (Kurve) med omkring 800
Fods Raditts. Alt dette, og først og fremst Hensynet til Ba-
nens Kostende, gjor Udstikningen af en Linie til en baade vigtig,
langsom og moisommelig Opgave. Naar en eller flere Linier
efter nøie Befaring af de omliggende Trakter er udstukken, følger
Nivelleringen af disse og Beregningen, hvorefter først Linieval-
get kan afgjøres·
Arbeiderne ved Anlægget as en Bane er af mange Slags.
Hvis Grunden er jevn og nogenlunde tør, dannes Underbyg-
ningen for Banen eller Banelegemet blot ved at udjevne de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
