Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Magneten og Kompasset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Magneten og Kompasset.
Christi Fødsel, har Kineserne anvendt Magneten som Veiviser
paa sine Reiser baade tillands og tilvands, medens Kjendskabet
til denne Egenskab i Europa først skriver sig fra det 12te Aarh.
Man anvendte da den naturlige Magnet enten ophængt i en
Traad eller flydende i et Kar med Vand paa et Stykke Træ
eller Kork. Sømanden Flavio Gioia fra Amalfi i Jtalien
tilskrives af nogle Opfindelsen as det egentlige Kompas, men
andre tillægges ogsaa Æren herfor. Det er sandsynligt, at Cu-
ropæerne har faaet denne værdifulde Kundskab fra Araberne, der
hyppig paa de indiske Haves Kyster kom i Berørelse med de
szarende Kinesere.
Kunstig e M a g n ete r. Det er ikke alene den naturlige Mag-
net, som eier den Evne at tiltrække Jern; man kan ogsaa tildele
hærdetStaal den samme Egenskab Dette sker enten paa den
Maade, at man ftryger Staalstykket med en naturlig Magnet,
eller, naar man alt har skasfet sig en kunstig Magnet, da med
denne, eller det kan endelig ske ved Hjælp afElektricitet, hvorom
senere. Et saadant »magnetiseret« Staalstyk Teier fuldstændig
de samme Egenskaber som en naturlig Magnet, og da det jo er
let at give Staalet en hvilkensomhelst Form, anvendes altid saa:
danne kunstige Staalmagneter i det praktiske Liv. Disse
gives enten Form af en Stav med firkantet eller cirkelsormigt
Gjennemsnit eller ogsaa af en i begge Ender tilspidset Naal, en
Magnetstav eller Magnetnaal. -
Magnetens Egenskaber. Dypper man en Magnetstav
ned i Jernsilspaan og tager den op, efter at have rørt den om
deri, saa vil man se, at der bliver hængende en stor Mængde
Spaaner ved Staven, og at man endog har vanskeligt for at
faa dem fuldstændig strøgen bort igjen af Staven. Man vil
tillige se, at Spaanerne vil fæste sig i stor Mængde ved begge
Stavens Ender, og at deres Mængde vil aftage indover, saaat
- . » der midt paa Staden ikke
vil fæste sig det mindste,
se Fig. 142. Stavens to
Ender a og b kalder man
dens Poler, og Midten
11 –––- t dens neutrale
Vælte. Det samme vil
man ogsaa iagttage, om
man lægger et Papir over Staven og drysser Spaanerne ud over
dette; de vil ordne sig langs med Stavens Kanter og i rigere
og rigere Mængde mod dens Ender, medens i Midten godtsom
intet vil findes. Man kan altsaa heraf slutte, at den Magneten
iboende Kraft, dens Magnetisme, er stærkest ved Polerne og af-
tager mod Midten, samt at Magnetismen ogsaa virkergjennem
et andet Stof (Papiret) og ikke blot ved umiddelbar Berørelse
Fig.142. Magnetstav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
