Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Luftelektricitet og Lynaflederen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftelektricitet og Lynafled eren. 233
og iagttage den midlere Tid, der medgaar, fra man ser Lynet,
til man hører Tordenen, omtrentlig beregne Lynets Længde.
Lyden behøver nemlig betydelig længer Tid end Lyset til at naa
frem til Jagttageren, det sidste Vil næsten øieblikkelig sees, me-
dens derimod Lyden gjennemløber ikke fuldt 1100 Fod i
Sekundet. Man har paa denne Maade fundet, at Lynene under-
tiden kan være flere Mil lange. Hertil udfordres saa uhyre
Masser af Elektricitet, at man vel heller maa formode, at saa
lange Lyn bestaar af en hel Række af kortere Udladninger; her-
med vilde da ogsaa dets siksakformige Linie være forklaret.
Den enhver saadan Udladning ledsagende Torden høres
forskjellig, eftersom Uveiret er fjernt eller nær. J sidste Til-
fælde høres den som et hurtig paafølgende skarpt Smeld eller
Brag, i første er det en langvarig, rullende Lyd. Bragets lange
Varighed forklares ogsaa ved Lynstraalens Længde og Lydens
forholdsvis langsomme Forplantning. Antager man nemlig, at
et Lyn har en Længde af f. Ex. 11,000 Fod, saa vil der for
Lyden blot til at gjennemløbe denne Strækning medgaa 10 Se-
kunder. Da nu Torden fremkaldes under hele Lynets Løb, saa
vil i dette Tilfælde Skraldet alene af denne Grund komme til
at vare i 10 Sekunder. Men hertil kommer ogsaa Ekkoet. Den
forskjellige Styrke hos Tordenen eller dens Rulling skriver sig
dels fra Ekkoet, dels fra Siksakformen, der gjør, at Lynet snart
er fjernere, snart nærmere, og følgelig Skraldet ogsaa maa
høres mer og mindre stærkt
Et tredie Tilfælde kan ogsaa indtræde, naar en elektrisk
Sky svæver hen over Jorden; nemlig at der ingen Overgang
finder Sted af Elektricitet mellem Jorden og Skyen, hverken
ved langsom Udstrømning eller ved Lynslag. Skyen kan nemlig
drive langsomt bort, og da forener igjen de dekomponerede
Fluider i Jorden sig lidt efter lidt umærkeligt; eller Skyen
kan blæses hurtig bort eller udlade sin Elektricitet pludselig
til en sig hurtigt nærmende modsat elektrisk Sky; i dette
Tilfælde vil de to Glektricitetssorter i Jorden hurtig forene sig,
og dette kan da ofte ske med endnu mere ødelæggende Virkning
end ved selve Lynet. Man benævuer dette sidste Tilbageslaget.
Lynet har aldeles de samme Virkninger som den af f. Ex.
en Leydnerflaske fremkaldte Funke, men da det er saa mang-
foldige Gange stærkere, saa er ogsaa dets Virkninger ganske an-
derledes store og skrækindjagende, Klippestykker kunne sprænges
og smeltes paa Overfladen, Metalstænger smeltes, de tykkeste
Mure sønderbrydes, Træ sættes i Brand, Sand smeltes til lange,
hule Rør, saakaldte Lynrør, ikke at tale om, at Mennesker og
Dyr, der rammes, dræbes. Træffer Lynet imidlertid gode og
store Ledere, der hurtig kan føre det ned i Jorden og saaledes
give de modsatte Elektricitetssorter let Anledning til Forening,
tyk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
