Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Elektromagnetisme og Induktionsmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glektromagnetisme og Jnduktionsmaskiner. 257
om en Stav af isolerende Materiale vikler en omspunden Me-
taltraad og i samme Stav under denne ophænger et galvanisk
Element, hvis Poltraader sættes i ledende Forbindelse med hver
sin Ende af Spiralen, hvorpaa det hele ophænges letdreieligt
om Stavens Midtpunkt. Undersøger man Spiralen og Strøm-
retningen nøiere, vil man finde, at Sydenden bliver der, hvor
Strømmen gaar som Viserne paa et Ur (oventil fra venftre
mod høire, nedentil fra høire mod venftre), naar man betragter
Spiralen fra Enden, Nordenden der, hvor Strømmen gaar
omvendt. ’
Ophænger man to saadanne Strømme tæt ved Siden af
hinanden, vil de dreie sig, indtil den enes Sydende vender mod
den andens Nordende, altsaa ogsaa ganske som to Magnetnaale.
Nærmes en Magnetftav til en saadan bevægelig Strøm, vil
ganske det samme indtræde, Spiralen vil dreie sig, indtil dens
modsatte Pol vender imod Magnetstavens nærmeste Pol. Men
Lighederne mellem Magnetisme og ftrømmmende Elektricitet er
endnu talrigere. Omgiver man saaledes et Jernftykke med en
Traadvinding og lader en Strøm gjennemløbe denne, saa bliver
øieblikkelig Jernet til en Magnet, hvis Poler svarer til Spi-
ralensz den vedbliver at være en Magnet, saalænge Strømmen
varer, men ophører ogsaa strax med denne at være det. Havde
man istedetfor Jern taget et Stykke Staal, vilde dette derimod
vedblevet at være en Magnet, selv efter at Strømmen var aabnet
(afbrudt), aldeles som om Spiralen havde været en stærk Mag-
netstav. Det er ogsaa netop paa denne Maade, at man skaffer
sig de fleste og kraftigfte Magneter Hvis Spiralen er ret, det
vil sige, hvis den er oprullet saadan, at man ved at følge dens
Vindinger fra den ene Ende til den anden ser dem gaa som
Viserne paa et Ur, saa vil Sydenden blive der, hvor Strømmen
træder ind i Spiralen, Nordenden, hvor den træder ud.
Jernstykker, der paa denne Maade omgives med en Traad-
vinding, hvorigjennem man kan lade en galvanisk Strøm løbe
og derved gjøre dem til Magneten er det, man benævner Elek-
troinagneter. Disse kan blive særdeles ftcerke, især naar man
giver dem Hesteskoform og anbringer en Spiral om hver af
dens Ender, som i Fig. 173 vist. Strømmen kommer her f. Ex.
» ind ad Traaden tilvenftre, den positive Poltraad fra et galva-
nisk Batteri, og gaar herfra gjennem den ret opvundne venftre
Spiral, i hvis nederste Ende-, og følgelig ogsaa i det i Snellen
indesluttede venftre Ben af det bøiede Jernftykke, danner sig en
Sydpol. Herfra gaar Strømmen med Metaltraaden over til
Spiralen tilhøire, hvor den ogsaa i en ret Spiral løber om det
hørte Ben af Jernstykket og ved sin Udgang frembringer en
Nordpok Herfra gaar Strømmen gjennem Traaden tilhoire
tilbage til Batteriet. Jernstykket vil altsaa komme til at virke
. Store Opsindelser. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
