Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Skydevaaben og Torpedoer - 2. Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skydevaaben og Torpedoer· 363
J Europa viste vistnok det tydske Tændnaalsgevær i Dan-
mark 1864 sin Overlegenhed over Mundladningsgeværetz men
først under Krigen med Østerrig og efter Slagene ved Sadowa
og Koniggratz indsaa man tilfulde Bagladningens Fortrin og
ilede overalt med at forandre sine gamle Vaaben til Baglad-
ningsgeværer for Metalvatron eller at indføre nye Geværer. J
Frankrig havde man imidlertid allerede antaget Chassepotgevæ-
ret, nærmest efter Dreyses System, men«;—»»j med mindre Kaliber,
11 mm.
Baade Norge, Sverige og Danmark antog i 1867 Reming-
tongeværet for Kobberhylsepatron med Randantændelse til ny
Bevæbning for Jufanteriet. Samtidig omdannedes i Norge
Kammerladningsgeværet til Brug for Kobber·hylsepatroner, for
Armeen efter Rustmester Lunds og for Marinen efter Oberst-
loitnant Landmarks Forslag. J 1874 antog den norske Marine
et Magasingevær konstrueret af Artillerikaptein Krag og Jngeniør
Peterssorn ligesom det samme i 1877 blev foreslaaet til Anta-
gelse for den danske Marine. Af de øvrige europæiske Lande
har Preussen efter den fransk-tydske Krig antaget Maufergevæ-
ret, Frankrig Major Gras’ forbedrede Chasfepotgevær, den
franske Marine fra 1878 Kropatscheks Magasingevær, England
og Tyrkiet har Geoærer efter Henny-Martinis3, Rusland efter
Verdans, Østerrig efter Werndls og Bayern efter Werders Kon-
struktion, medens Jtalien har indført Vetterlis Enkeltlader og
Schweitz Betterlis Magasingevær. .
De forskjellige Geocersystemer benævnes gjerne efter deres
Opfindere, men de kan ogsaa efter den Maade, hvorpaa Lad-
ningsmekanismen aabne-3 og lukke-Dy deles i forskjellige Hoved-
grupper, saasomt Kolbesystemet (Dreyses, Chassepots, Man-
sers, Gras’, Vetterlis, Berdans, Kropatscheks m. fl.); Bl oksy-
stemet (Peabodt)s, Martinis, Krag-Peterssons) o. s. v.
De væsentligste Dele af samtlige Geocerers Ladnings- og
Laasemekanisme er foruden Kassem hvori de forskjellige Dele
anbringes og Piben indskrues: Slutstykket, som tillukker
Piben bagtilz Extraktoren, som, naar Slutstykket aabnes, kan
fjerne den afskudte Hylse;s Perkussionsindretningen, som
bestaar enten af en Hane, der direkte eller ved et Stempel
(Tændstemplet) slaar imod Patronen, eller af en Bolt eller
større Stempel, og som sættes i Bevægelse af Slagfjæren,
der enten er almindelig fjærformet eller ogsaa spiralformet og
omviklet Slagbolten, og endelig Aftraekkeren med sin Fjær.
Som Exempel skal vi her kun lidt nærmere omtale af En-
keltladere: Remingtons, Henry-Martinis og Mausers Geværer,
og af Maaasingeværer: Spencers og Krag-Peterssons.
Remingtongeværet, Fig. 209. Kassen bestaar af to
Sidestykker, som forenede fortil ved a danner Mutteren for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
