- Project Runeberg -  Store Opfindelser /
370

(1881) [MARC] Author: Oluf Aabel Corneliussen With: Louis Figuier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Skydevaaben og Torpedoer - 3. Torpedoer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370 Skhdevaaben og Torpedoer.

3. Torpedoer.

Navnet Torpedo for Undervandsminer skriver sig fra den i
Dampskibets Historie senere udødelig blevne Robert Fulton og
er egentlig en Benævnelse for den elektriske Rokke3 de kjendes
ogsaa under Navnene »Helvedesmaskiner« og »Petarder«, der
iøvrigt bruges for alle saadanne i en Kapsel indesluttede Miner,
selv om de ikke er bestemte til at anvendes tilsøs.

Undervandsminernes første Fremtræden ligger nu allerede
over 100 Aar tilbage i Tiden, men det er først i de senere Aar,
at man er kommen til almindelig Overbevisning om, at man i
dem har et kraftigt og virksomt Beskyttelsesmiddel for Havne og
seilbare Floder. Man kan bekvemt dele dem i Forsvars- eller
passive og Angrebs- eller aktioe Miner eller Torpedoer; underlig
nok var det de sidste, som først fremtraadte. Amerikaneren
Bushnell konstruerede nemlig alleredei1773 en undersøisk Tor-
pedobaadz men hans Forsøg faldt ikke heldigt ud og vakte liden
Interesse Først efter den nordamerikanske Borgerkrig, hvori
Sydstaterne med meget Held anvendte Torpedoer mod de fiendt-
lige Skibe, skjød Torpedovæsenet Fart og blev optaget som en
Del af de fleste Landes Søforsvar.

Forsvarstorpedoer. Disse udlægges altid forankrede,
saaat de forbliver paa den engang bestemte Plads; derimod er
deres Indretning forresten forskjellig, eftersom de skulle sprænges
ved Berørelse med det fiendtlige Skibs Bund, eller de antændes
fra Land ved en elektrisk Ledning. J Regelen er den Kapsel,
hvori Sprængstoffet indesluttes, af Jern, og de holdes da fly-
dende enten ved at forsyne dem med Kork eller ogsaa ved at
gjøre dem saa store, at den indesluttede Luft bærer dem opve.
Sprængstoffet kan være Krudt, Dynamit eller Nitroglycerin, men
man bruger allerbedst Skydebomuld, der selv temmelig fugtig
bevarer sin stærke Explosionsevne

De Miner, som Russerne under Krimkrigen anvendte til
Forsvar af Kronstadt, men som forøvrigt var smaa og ingen
Fortræd gjorde, var forsynede med et lukket Glasrør, som ragede
op over selve Minen, og som ved Støvet af en Skibsbund brødes.
Herved trængte Vand nedigjennem Røret til en liden Kugle af
metallisk Kalium. Dette Metal har en saa stor Oxydationsevne,
at det opløser Vandet i sine Bestanddele forat optage dets Sur-
stof og ophedes herunder saa stærkt, at det kommer i Glød.
Jlden herfra forplantedes gjennem en Metalkapsel til et andet
letantændeligt Stof og derfra atter til Krudtet. Istedetfor Ka-
lium kan ogsaa anvendes et Knaldpræparat, der exploderer ved
den mindste Berøring

Saadanne umiddelbart ved Stød exploderende Miner (Kon-.
talttnin·er) er dog ikke synderlig heldige, baade af den Grund,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 22:30:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free