Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXXI. Symaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XXXI.
Symaskiner.
Der er ikke hengaaet mere end vel 30 Aar, siden den første
virkelig praktisk brugbare Symaskine blev konstrueret, og nu
træffer man den godtsom overalt. Den snurrer næsten ligesaa
flittig rundt i Husene som før Rokken, der nu ligger gjemt og
glemt i en Loftskrog; selv hos tarvelige Bondefamilier i afsides
Bygder træffer man ofte paa Bordet foran Vinduet den lille
rappe Sømmerske. Og vel er det, thi den forretter det
langsomme Haandarbeide mer end tyve Gange saa hurtigt og med
en Nøiagtighed og Finhed, som uden den vanskelig naaes. Intet
Under derfor, at den har faaet saa stort Indpas og er den
Maskine, som er almindeligst og bedst kjendt af alle.
Det første Forsøg til en Symaskine er ikke saa ganske ungt,
det skriver sig allerede fra 1755 og skal være gjort af en Tydsker
ved Navn Weissenthal. Senere forsøgte andre sig i samme
Retning især i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Det var dog
blot en af disse, nemlig den af Franskmanden Thimmonier i
1830 patenterede Maskine, som virkelig fik nogen Anvendelse.
Han var en fattig Skrædder fra St. Etienne, som uden
nogensomhelst Forkundskaber eller Hjælp efter 4 Aars Arbeide havde
faaet istand en noksaa tilfredsstillende Træmaskine. Der dannede
sig i Paris et Selskab, hvoraf Thimmonier var Medlem, som
anvendte ikke mindre end 80 saadanne Maskiner til Søm af
Uniformer. Men en Del Skræddersvende, der troede, at de vilde
blive berøvet sit Arbeide, om Maskiner blev almindelige, slog
under et Opløb alle Maskinerne itu, og dermed var Selskabet
opløst. Thimmonier tabte ikke Modet, arbeidede flere Aar paa
Forbedringer, fik en Del Pengeunderstøttelse, og en Fabrik
anlagdes for Tilvirkning af hans forbedrede Jernmaskiner, der
syede indtil 300 Sting pr. Minut, omtrent 10 Gange saameget
som ved Haandsøm. Imidlertid gik det ogsaa denne Gang
uheldigt, Revolutionen i 1848 ødelagde alle hans Forhaabninger,
og han døde i yderste Fattigdom.
I det praktiske Amerika var imidlertid Tanken om en
Symaskine bleven optagen af mange. I 1834 konstruerede Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Mar 27 22:30:42 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/opfind/0387.html
