Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Cykler - Fra Løbemaskinen til Nutidscyklen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUGLELEJET
47
En af Fordelene ved Staalcyklerne med Traadegehjul, hule
Staal-rør, Hulfælge o. s. v. var den ringe Vægt, man kunde give Maskinen.
Men Betydningen heraf blev dog stærkt overdrevet i den Tid, da
Cyklen begyndte at vinde større Udbredelse. Det var en ren Overtro —
og derfor vanskelig at bekæmpe — at det havde stor Betydning for en
Cykles Værd, om den var et Par Pund lettere eller tungere. Det siger
dog sig selv, at da den samlede Vægt af Cykle og Rytter var 100—200
Pund, kunde nogle faa Pund ikke gøre meget fra eller til under Kørslen.
Langt vigtigere, end at Cyklen vejede lidt, var det, at den var letløbende.
Af de Fremskridt, som blev gjort i denne Henseende, skal her særlig
nævnes det, der opnaaedes ved Indførelse af Kuglelejet.
Allerede i det 18. Aarh. forsøgte man paa forskellige Maader at
formindske Gnidningsmodstanden i Aksellejer ved at
indføre Rullebevægelser. I Frankrig fandt man bl. a.
paa at anbringe den Aksel, som skulde dreje sig
let, med hver af Enderne hvilende paa to Hjul,
mod hvilke den ruller; ganske vist bliver der
Gnidning ved Hjulenes Aksler; men Modstanden mod
Bevægelsen formindskes dog stærkt. Metoden
anvendes i Nutiden ofte ved fysiske Instrumenter
o. desl.; men den egner sig ikke til praktisk Brug.
— Endvidere har den berømte Fysiker Coulomb
(1736—1806) i det mindste givet Tegning til Aksellejer, hvor Akslen
og Lejets Væg var adskilt ved en Krans af Ruller, og han synes
saa-ledes at være Opfinderen af det egentlige Rulleleje.
I den engelske Cyklefabrikation indførtes tidlig Rullelejet; men det
var vanskeligt at faa de cylindriske Ruller nøjagtigt tildannede og godt
styrede, og Resultater af stor Betydning opnaaedes først, da man fra
Ruller gik over til Kugler. Forøvrigt skal ogsaa Kuglelejet være
opfundet af en Franskmand — Suriray, der 1869 bragte det i
Anven-paa en Bicykle; men det var Englænderne, der udformede det paa
praktisk Maade.
Naar en Aksel skal løbe paa Kugler, maa der mindst paa to
Steder ligge en Krans af Kugler mellem Akslen og Lejets Væg (smign.
Fig. 25 S. 33). Kuglerne i en saadan Krans maa hindres i at forskyde
sig til Siden. Dette kan opnaas paa mange Maader. Alan kan saaledes
lade Tværvægge udgaa fra Aksel eller Leje, danne Løberender for
Kuglerne i Leje, Aksel eller begge eller anbringe Kuglerne mellem Render
i Lejet og kegleformede (koniske) Udvidelser af Akslen o. s. v.; den
sidstnævnte Fremgangsmaade vandt efterhaanden Overtaget ved
Cyklerne (se Fig. 49 S. 54).
Fig. 41. Et ældre
Cyklekugleleje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
