Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanernes Udbredelse over Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAP-KAIRO-BANEN
125
At nøjes med en Færgeforbindelse i Stedet for Tunnelen lader sig ikke
gøre paa Grund af Isen i Strædet.
Afrika. I det indre af Afrika — det mørke Fastland —, hvor endnu
for to—tre Aartier siden kun en enkelt modig evropæisk Rejsende havde
sat sin Fod hist og her, har nu i det ny Aarhundrede baade Jærnbane
og Dampskib, Telefon, Telegraf og elektrisk Lys holdt sit Indtog. Rundt
omkring fra Kysterne strækker Banelinjer sig længere eller kortere
Stykker ind i Landet, og den Tid er næppe fjærn, da man paa flere
Steder vil kunne køre med Banen tværs igennem Afrika i hvert Fald
gennem dens sydlige Parti.
Den mest omtalte af de afrikanske Jærnbaneplaner er den saakaldte
K a p—K air o - B ane, der skulde gennemkrydse Verdensdelen fra
Kapstaden i Syd til Kairo og Alexandria i Nord. Men Udsigterne til,
at der i en nær Fremtid vil blive skabt en saadan sammenhængende
Jærnbanestræng, er dog næppe stor. Man maa sikkert nøjes med
foreløbig at stræbe mod en kombineret Jærnbane- og Dampskibslinje med
Benyttelse af den øvre Nil og de mange centralafrikanske Søer, selv
om en saadan Linje paa Grund af de talrige Omladninger kun vil faa
en ret begrænset Betydning som Transportvej. Selv bortset fra de
kommercielle Fordele ved en Forbindelse mellem Kap og Alexandria,
har imidlertid det storslaaede ved den af »Sydafrikas ukronede Konge«,
Cecil Rhodes, frembaarne Plan noget tiltrækkende, som sikkert har
bidraget meget til, at den allerede er skredet et stort Stykke frem.
Diamantmineejeren Beit har saaledes givet ca. 25 Millioner Kroner til
Jærnbanens Udførelse.
I 1897 var Banen Syd fra naaet op til Buluwayo i Matabelelandet,
men der stansede den længe, indtil man fik den gode Idé at føre den
videre i noget vestlig Retning, saa at den aabnede Turister Vejen til
et af Verdens store Naturvidundere, det af Livingstone i 1855
opdagede vældige Viktoriafald. Umiddelbart nedenfor Faldene førtes en
Bro over Sambesefloden i et enkelt Buespand af over halvandet
hundrede Meters Længde. Siden September 1905 bruser Banetoget baaret
af denne mægtige Staalbue hen over den 120 Meter dybe Kløft, og i
Nærheden af Vandfaldets »tordnende Røg«, som de indfødte kalder det,
byder et Førsteklasses Hotel de Rejsende al Nutidens Komfort. I
Løbet af de næste Par Aar førtes Banelinjen endnu ca. 500 Kilometer
mod Nord til Bly- og Zinkminerne ved Brooken Hill 3200 Kilometer
fra Kapstaden. Men her stansede den atter en Tid; den sidste
Strækning var ført gennem vandfattige, ubeboede Egne; Udnyttelsen af
Brooken Hilis Miner lod vente paa sig, og skønt der kun gik Tog en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
