Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
DAMFJÆRNBANER
Endvidere findes her, hvor Sporene ender, Volde og stærke Buffer
til at stanse Vogne, der løber for langt.
Fig. 110 giver en Oversigt over de vigtigste Bygninger og Anlæg
paa en stor Banegaard.
Ved Endestationer er Hovedbygningen ofte lagt paa tværs af
Sporene, og Perronerne løber da ud vinkelret paa Bygningens
Længderetning. Denne saakaldte Kam-Station har man i den nyere Tid ogsaa
udført i Gennemgangsform med forsænkede Perroner og Spor, der
forløber ind under Bygningen. Saaledes er f. Eks. Københavns nye
Per-sonbanegaard bygget.
Fig. 111 viser Hovedtrækkene af denne Banegaards Ordning.
Gennem Forhallen mod Vesterbrogade kommer man ind i Afgangshallen,
hvorfra Trapper fører ned til Perronerne. Fra Ankomsthallen, der er
adskilt fra Afgangshallen ved Bagageekspeditionen og har Udgang til
Bernstorffsgade, fører andre Trapper ned til Perronerne. Som man vil
se, gaar der langs Sporene foruden Personperronerne særlige Perroner
til Bagagen, der føres ned fra og op til Bagageekspeditionen ved
Elevatorer.
Toget. Det er allerede tidligere (S. 108) angivet, hvorledes
Stephen-sons berømte Lokomotiv »Rockett« var indrettet. Figurerne S. 136—137
og den ledsagende Tekst giver et Begreb om Hovedtrækkene af, hvad
man kunde kalde den simple Grundtype for et nyere Lokomotiv. Men
naturligvis findes der i Nutiden mange forskellige Lokomotivtyper med
hver sine ydre og indre Ejendommeligheder. Hvad Maskineriet angaar,
da har man for at forøge Kraftydelsen eller Brændselsøkonomien
anvendt enten Kompoundsystemet, hvorved Dampen først virker med
fuld Spænding i én Cylinder og derefter med lavere Spænding i en anden,
eller Heddampsystemet, hvorved Dampen »overhedes« paa sin Vej fra
Kedel til Cylinder; undertiden forenes begge Systemer i samme
Lokomotiv. Kompoundlokomotiver kan have enten to, tre eller fire
Cylindre. — Som oftest er Kul og Vand anbragt paa en særlig Vogn
»Tenderen«, men der findes ogsaa »Tanklokomotiver« eller
»Tenderlokomo-tiver«, hvor det egentlige Lokomotiv og Tenderen er forenede til Et.
Hvad et Lokomotiv kan udrette, beror ikke blot paa Indretningen
af Ildsted, Kedel og Maskine, men ogsaa paa Friktionen mellem dets
Drivhjul og Skinnerne.
Hvis Damptrykket paa Stemplerne er rigelig stærkt nok til at dreje
Hjulene rundt, selv om Lokomotivet lænkedes fast, og Hjulene altsaa
ikke kunde rulle, men kun glide mod Skinnerne, saa afhænger
Lokomotivets »T r æ k k r a f t« udelukkende af Drivhjulenes Friktion mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
