Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
DAMPJÆRNBANER
sendes saa tidligt, at Tog 58 ikke forsinkes i sin Afgang. Endvidere
viser Planen, at der ankommer et Iltog (Tog 60) til Station G 703,
medens Godstoget 612 ankommer 640 og Ekstratoget bør derfor ankomme
enten før Godstoget og da senest Kl. 635 eller efter det og da tidligst
Kl. 645. Vælges den sidste Ankomsttid, maa man, for ikke at forsinke
Tog 58 afsende Ekstratoget senest Kl. 607 fra Station A, og lægger man
da en Lineal mellem de to Punkter, som betegner de nævnte
Klokkeslet paa to Stationer, ses straks, at Banen er fri paa den Tid.
Da der til enhver Tid kan fremkomme uundgaaelige Togforsinkelser
eller Driftsforstyrrelser af anden Art, saa at Køreplanernes nøjagtige
Overholdelse bliver umulig, ligesom man ogsaa maa være i Stand til
med kort Varsel at indlægge Ekstratog, bliver det nødvendigt at have
et hurtigt og bekvemt Middel til Korrespondance mellem Stationerne,
saa at man er i Stand til nærmere at lede Togenes Gang, eventuelt
forandre Krydsninger etc. med fornøden Sikkerhed. Hertil tjener den
elektriske Telegraf. Uden Telegrafens Hjælp vilde det
overhovedet være umuligt at lede en saa intensiv Trafik som den, der
nutildags finder Sted paa de fleste Landes Hovedbaner. I Reglen benytter
man tillige en af Telegraf ledningerne — eller en Telefonledning, hvor
der findes gennemgaaendc Linjetelefon — til at underrette
Banebevogtningspersonalet om, naar et Tog afgaar fra den nærmeste Station. Dette
sker ved, at der fra den paagældende Station, umiddelbart forinden
Togets Afgang, ved Hjælp af et særligt Apparat (en Induktor), sendes
en forholdsvis kraftig elektrisk Størm gennem Ledningen. Paa denne
findes der ved alle Ledvogterposter indskudt Allarmklokker, der
indeholder et Faldværk, som udløses ved den elektriske Strøm, og som
derved bringer Klokken til at slaa et bestemt Antal Slag. Togets Retning
angives ved, at Signalet gives en eller to Gange svarende til hver sin
af de to Togretninger.
Ved Hjælp af Køreplanen og Telegrafen er man ikke i Stand til
fuldstændig at sikre Togene, blandt andet er man ved Hjælp af
Telegrafen kun i Stand til at sende Meddelelser til Togene gennem
Stationerne, og disse giver dem derpaa til Togpersonalet under Opholdene;
derimod kan man i Almindelighed ikke sende Telegrammer direkte til
Togene under Kørslen. Enkelte Steder, f. Eks. i England, har man dog,
i det mindste forsøgsvis, telegraferet mellem Stationer og kørende Tog,
delvis gennem Luften (»traadløs Telegraf«). Almindeligere vil dog
Personalet paa Tog, der paa Grund af indtrædende Omstændigheder maa
holde ude paa Linjen, kunne sætte sig i telegrafisk eller telefonisk
Forbindelse med Stationerne fra det nærmeste Vogterhus.
Stor Betydning for Toggangen fik tidlig Indretningen af et S i g -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
