Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JÆRNBANEULYRKER
161
Rude, bag hvilken der viser sig henholdsvis en rød eller en hvid Skive,
eftersom Signalet er blokeret eller ej.
Der er allerede i det foregaaende anført Eksempler paa, at Togene
selv under Kørslen kan slutte eller afbryde elektriske Strømme, som
paa forskellig Maade betrygger Toggangen. Dette Princip kunde tænkes
ført langt videre, saa at Togene selv vidt i Omfang overtog
Signalpassernes Gerning. Et Slags selvvirkende Bloksystem er i
udstrakt Anvendelse i Amerika og bruges ogsaa paa nogle af de
underjordiske Baner i London. Desuden er det i en mere primitiv Form
indført paa mange elektriske Sporveje eller spor vejslignende elektriske
Baner med hurtig Togfølge. Sikringen er da ofte opnaaet paa den Maade,
at Toget ved sin Indkørsel paa en Blokstrækning tænder en rød
elektrisk Lampe, der tjener som Stopsignal for efterfølgende Tog, og atter
slukker den og i Stedet tænder en hvid eller grøn paa samme Sted, naar
det forlader Blokstrækningen. Paa den Maade vil Toget stadig dække
sin Ryg.
Paa lignende Maade kan Sporvogne, der kører paa Enkeltspor med
Vigesporstrækninger, sikre deres Front, idet Vognen, inden den
forlader et Vigespor, tænder en Stopsignallygte mod modgaaende Vogne
ved næste Vigespor.
Ved alt hvad der er sagt i det foregaaende, er det forudsat, at
Togene respekterer de Signaler, der vises paa Linjen. Men dersom Mangel
paa Agtpaagivenhed eller andre Aarsager bevirker, at
Lokomotivføreren ikke iagttager eller lystrer Signalerne, kan der ske Ulykker.
Der er imidlertid foreslaaet utallige Midler, hvorved enten
Signalerne kunde frembringes paa selve Lokomotivet, saa at det umuligt
kunde undgaa Lokomotivførerens Opmærksomhed, eller Toget ligefrem
blev tvunget til at standse, hvis Signalerne ikke respekteredes.
Navnlig straks efter et Togsammenstød fremkommer der i Reglen
forbavsende mange Forslag om »ufejlbarlige« Midler mod Sammenstød. Men
der er saa godt som aldrig nye Tanker i disse Forslag, og sjældent viser
de blot det nødtørftigste Kendskab til driftslige Forhold og
Begyndelsesgrundene i almindelig Sikringsteknik.
Til Trods for alt, hvad der gøres for at afværge Uheld og Ulykker,
er det dog et meget stort Antal Mennesker, der aarlig dræbes eller
kommer til Skade ved Banekørslen. Set i Forhold til det svimlende Antal
Millioner af enkelte Jærnbanerejser, der hvert Aar udføres af Jordens
Befolkning, er Tallet paa Forulykkede blandt Passagererne ganske vist
forsvindende ringe, men anderledes stiller Sagen sig desværre, om vi
blot betragter Banepersonalets Forhold.
Særlig i Amerika er Mandefaldet blandt Banepersonalet overmaade
Opfindelsernes Bog. I. 1. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
