Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik - Paa Lokomotivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 DAMPJÆRNBANER
Fald naar Toget er svært og i god Fart, vil Hjulene som Regel skære
gennem Kødet og knuse Knoglerne uden at afspore; men det kan dog
undertiden ske, at en Hest eller en Ko bringer et Tog af Skinnerne.
Paa Lokomotivet.
Den Rejsende, som sidder godt og bekvemt og nyder Udsigten fra
en lys og luftig Vogn eller læser sin Avis i den lune Kupé ved Skæret
af en elektrisk Lampe, tænker sjældent paa de Farer, der truer Toget.
Han har heller ingen Grund til at gøre det, thi Statistikken viser, at
Udsigten til, at der sker en Ulykke, er overordentlig ringe, mindre end
under mange andre daglige Livsforhold. Men der er én Mand i Toget,
som aldrig et Øjeblik maa glemme, at Farerne er der. Det er
Lokomotivføreren, som fra Maskinen stadig spejder fremad, rede til at sagtne
Farten eller standse Toget, om Signaler byder det, eller en uventet
Hindring viser sig paa Linjen. Svigter hans Øje, Øre eller Haand, slippes
Farerne løs, og de sindrigste Sikringssystemer kan komme til kort.
Han skal imidlertid ikke blot under Kørslen vaage over Togets
Sikkerhed, men ogsaa passe, at de foreskrevne Køretider nøjagtig overholdes,
og han bærer Ansvaret for, at alt paa Maskinen er i Orden. Det er da
vel værd at lære hans og hele Lokomotivets Virksomhed lidt nærmere
at kende.
I dette Øjemed vil vi en tidlig Morgen begive os ind i en
Lokomotivremise paa en større Endestation. Her staar Maskine ved Maskine over
aabne Kanaler mellem Sporene, som tillader, at man let kan komme
til at undersøge de under Kedlen liggende Maskindele, og vi træffer
Pudserne travlt beskæftigede med at rense og aftørre de Maskiner, der
er ankommet i Nattens Løb, medens Natfyrmændene er i Begreb med
at tænde Fyret i de Maskiner, der skal fremføre Morgentogene. Denne
Optænding maa paabegyndes i betimelig Tid, da det tager henved tre
Timer at skaffe den fulde Dampspænding (10 à 12 Atmosfærers Tryk)
paa Kedelen som Følge af det ringe Træk i den lave Skorsten. To
Timer forinden Maskinen skal køre ud, møder Fyrbøderen, som den
fore-gaaende Aften, inden han forlod sin Maskine, har sørget for, at
Tenderen er forsynet med Kul og Vand, samt at der er sat tilstrækkeligt
Vand paa Kedlen; dette gøres nemlig lettest — ved en
Dampstraale-pumpe eller Injektor — naar den har Dampen oppe. Han efterser nu
først Højden i Vandstandsglasset og prøver, ved at tømme det og atter
lade det fylde, om det viser rigtigt; derefter tilser han Fyret og
begynder da at smøre Lokomotivet og Tenderen op, idet han samtidigt
omhyggeligt efterser alle disses bevægelige Dele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
