Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Paa Lokomotivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
DAMPJÆRNBANER
dette ikke hjælper, stanse Toget. Hans Opmærksomhed bliver særlig
spændt paa de Steder af Linjen, hvorfra han ved, at han skal kunne
se Signalerne, og viser et saadant »Stop«, lukker han øjeblikkelig for
Dampen, sætter Styringen i Midtstillingen og Bremsen i Virksomhed
eller giver Stopsignal med Dampfløjten, hvis Toget betjenes med
Haand-bremser, i hvilket Tilfælde Fyrbøderen skruer Tenderbremsen fast.
Viser Signalet »Forsigtig«, lukker han lige som før af for Dampen og
mindsker Farten, men viser det »Kør igennem«, fortsættes vel Kørslen,
dog holder Føreren uafbrudt Øje med Signalet, da det muligvis kunde
blive skiftet til »Stop«, og er det en Station, der saaledes passeres uden
Stansning, lukker han ofte tillige af for Dampen og iagttager nøje,
om Sporskifterne er rigtigt stillede. Det er imidlertid ikke alene Synet,
men ogsaa Hørelsen, han anspænder, idet han gennem al Støjen paa
Maskinen maa kunne høre, om nogen Del arbejder uregelmæssigt, og
mærker han, at der noget Sted mangler Smørelse, maa Fyrbøderen
ud paa »Barrieren«, som den Plade kaldes, der løber langs
Lokomotivets Side, for om muligt at smøre uden at standse.
Viser Vandstandsglasset, at der er fordampet saa meget Vand i
Kedlen, at Vandstanden nærmer sig det tilladelige Minimum, sættes
Injektoren eller Dampstraalepumpen til, d. v. s. der aabnes for en
Ventil, hvorigennem Dampen strømmer fra Lokomotivets Damprum
ind i dets Vandrum gennem et Kammer, hvori der udmunder et Rør
fra Tenderens Vandbeholdning paa en saadan Maade, at Vandet fra
denne suges op af Dampen og trykkes gennem Føderøret ind i Kedlen.
Foregaar Kørslen i Mørke, er Frontlanternen, der sidder foran paa
Lokomotivet, tændt, og da den er forsynet med Reflektor, kaster den
et klart Lys hen over det nærmeste Stykke Skinne vej, men da det dog
kun er en ringe Del af Linjen, der kan iagttages, maa Førerens
Agt-paagivenhed om mulig være endnu større end om Dagen; vel kan han
gøre Regning paa, at mindre Genstande, der maatte ligge paa
Skinnerne, og som vanskelig ses, vil skydes til Side af de foran og forneden
af Lokomotivet anbragte Banerømmere, et Par stærke skraatstillede
Jæmplader, som er fastgjorte til Lokomotivrammen umiddelbart over
hver Skinne, men selv større Genstande, som Banerømmerne ikke kan
fjærne, ses vanskeligt i det usikre Lys fra Lanternen, og da navnlig
ikke i Stormvejr, naar Lyset vifter frem og tilbage.
Særlig vanskelige bliver Forholdene under en Snestorm; Sneen sætter
sig fast paa de smaa Udsigtsvinduer, der er anbragt paa Førerhusets
Forvæg, og da disse herved bliver uigennemsigtige, maa Føreren med
faa Minutters Mellemrum dreje dem om deres lodrette Midtakse,
hvorom de kan svinges, for at aftørre dem; men rigtig klare bliver de dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
