Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Enskinnebaner, endeløse Baner og Rørbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GYROSKOPBANEN
197
sig, har Brennan anvendt’ det Middel kunstigt at fremskynde
Præ-cessionsbevægelsen; dette vil ligesom ved en Snurretop bevirke, at
Aksen ikke blot modstaar, men faar Overtaget over den væltende Kraft;
den rejser sig og tvinger Vognen med til Vejrs. Denne Fremskyndelse
kan opnaas som antydet i Figuren ved at en Tandstang, der griber
ind i Tandbuer paa Snurrekasserne, føres frem af et med Trykluft
bevæget Stempel. Det er indrettet saaledes, at Trykluften begynder at
drive Tandstangen frem i den ene ellei anden Retning, saa snart
Vognen begynder at trykke Snurreakserne i den ene eller anden Retning
og derved bringer Snurrerne til at præcessere. Akserne vil saa hurtigt
tvinge Vognen i modsat Retning og blive ved dermed, s a
a-længe Vognen gør Modstand.
Er det kun Tyngdekraften, der virker, saa varer Vognens
Modstand saa længe indtil Tyngdepunktet er kommet lodret over Skinnen,
og denne Stilling vil Vognen derfor altid gaa hen til — under smaa
Svingninger til den ene eller anden Side —, hvorledes Vægten end
fordeles. Men paa lignende Maade gaar det, naar andre Kræfter, f. Eks.
Vindtryk, virker paa Vognen; denne vil altid søge hen til en Stilling,
hvor disse Kræfter og Tyngdekraften i Forening giver et Tryk, der
er rettet lige mod Skinnen og derfor kan ophæves af dennes Modtryk.
Hemmeligheden er, at Snurrerne altid vil være trægere til at give efter
for væltende Kræfter end det øvrige af Vognen, og derfor altid
kommer i Strid med disse — og paa Grund af den fremskyndede
Præces-sion faar Overtaget over dem — saa snart og saa længe de optræder.
Det er med andre Ord en indre Strid, der bevarer Vognen mod Fald.
Brennan tog Patent paa sin Opfindelse allerede i 1903; i 1907
foreviste han en Model af en Gyroskopvogn, og et Par Aar efter havde
han bygget en Vogn i fuld Størrelse, hvormed han i November 1909
udførte vellykkede Prøvekørsler ved Gillingham i England. Denne
Forsøgs vogn, der vejede ca. 20 Tons og kunde bære ca. 15 Tons, havde
en Petroleumsmotor som Kraftmaskine, men Kraften overførtes ved
elektriske Mellemled til Drivhjulene; de to Snurrer, der vejede ca. 750
kg hver, gjorde 3000 Omløb i Minuttet og løb inden i saavidt muligt
lufttomme Kasser. Man kunde rulle en Vægt af 2000 kg fra den ene
Side af Vognen over i den anden eller lade alle Passagererne — mer
end 40 — gaa over i den ene Side af Vognen, uden at Ligevægten
forstyrredes. Endvidere kunde Vognen uden Fare køre i meget skarpe
Kurver — mindste Radius 10 Meter — med ikke helt ringe Hastighed.
Ogsaa en Tysker, August Scherl, har beskæftiget sig med
Problemet, og en af ham bygget mindre Forsøgsvogn blev prøvet omtrent
samtidig med Brennans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
