Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Postvæsenet - Breve og Porto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
POSTVÆSENET
Undersøgelse af Sagen; men først 1. April 1851 blev Reformen
gennemført, idet der indførtes en ensartet Porto af 6 Sk. for Breve af Vægt
indtil et Lod, med mindre de ved Indleveringen var frigjorte ved paa
klæbede Frimærker, som betaltes med 4 Sk. pr. Stk., gældende for et
Enkeltbrev. Det før omtalte Indskrivnings- og Distributionsgebyr
bortfaldt. Ogsaa i Danmark indtraadte der til at begynde med en
Indtægtsnedgang; men det varede kun faa Aar, inden Bruttoindtægten havde
samme Højde som tidligere.
I Norge indførtes Postreformen 1854.
Den Hill’ske Reform kom umiddelbart kun den indenlandske
Brevtrafik til Gode, men den satte tillige Gang i Bestræbelserne for at faa
nedsat Brevportoen mellem Landene. Kronen paa det Værk, som
saaledes var begyndt, blev sat i 1874 ved Dannelsen af
Verdenspostforeningen.
Dennes Dannelse blev vedtaget paa en Kongres, som var traadt
sammen i Bern paa Tysklands Foranledning og med et af den tyske
Generalpostmester Stephan udarbejdet Forslag som
Forhandlingsgrundlag. Forslag om Dannelse af en Verdenspostforening var forøvrigt meget
tidligere fremsat saavel af den danske Postembedsmand Joseph
Mi-chaelsen som af Stephan.
Postkongressens vigtigste Bestemmelse foruden Oprettelsen af en
almindelig Postreform, den, der senere fik Navnet
Verdenspostforeningen, var Indførelsen af en fælles ensartet Brevporto mellem alle Lande
i Foreningen. Denne Porto blev sat til 25 Centimer (18 Øre) eller et
omtrentlig tilsvarende Beløb i andre Møntsystemer for
frimærkefrankerede Breve af Vægt indtil 15 Gram, det halve for Brevkort og til 7
Centimer pr. 50 Gram for Tryksager, Vareprøver og Forretningspapirer.
Spørgsmaalet, hvorledes de korresponderende Lande skulde fordele
Portoen imellem sig, blev afgjort paa den simple Maade, at hvert Land
beholdt den Porto, det opkrævede, idet man gik ud fra, at der meget
nær vilde gaa lige mange Breve i begge Retninger mellem to Lande.
Dog maatte der fastsættes en Godtgørelse for længere Søbefordring
og for Gennemgangsbefordring, idet enkelte Lande havde
uforholdsmæssig store Udgifter for saadan Befordring af fremmede Breve. Denne
Godtgørelse skulde imidlertid ikke udredes af de enkelte Afsendere,
men blot betales af det ene Lands Postvæsen til det andet efter en
omtrentlig statistisk Opgørelse af Brevmængden.
Den Overenskomst, der d. 9. Oktober 1874 efter kun tre Ugers
Forhandlinger blev truffet paa Kongressen i Bern mellem de 22
repræsenterede Stater — Tyskland, Schweiz, Østrig-Ungarn, Tyrkiet,
Grækenland, Serbien, Rumænien, Italien, Spanien, Portugal, Frankrig, Stor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
