Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 18 —
Mange Naturalister vil kanske si: „Dette er
det rene Barnesnak." Ja, det er paa en Maade det.
Det er kun et Guds Barn, som kan tale saa. En,
som er kommet i dette forunderlige, naive, trygge
Forhold til Gud som et Barn til sin Far.
Men dette Barnesnak beror paa Erfaring, paa
empirisk Iagttagelse af saamange Kjendsgjerninger, at
der blir en almindelig Lov af det. Georg Fasting
sa engang til mig i Varteig — vi talte om Bønnen —:
„Dersom det nu gjaldt rigtig for Dem at komme
ned til Sarpsborg paa 10 Minutter" — det var en
Times Vei — „tror De da virkelig, at Gud paa
Deres Bøn kunde skaffe Dem derned paa saa kort
Tid?" „Ja," svarte jeg, „jeg kan ikke si andet, jeg
tror det virkelig." Og det er jo sikkert nok, at
Jesus var aldeles behersket af en lignende
Opfatning.
Kanske vi endog maa være forsigtige med
Bønnen, for at vi ikke skal paavirke Gud til at gjøre
noget for os, som blir til vor Ulykke. Der er
kristne, som tror det. Jeg maa tænke paa min Mor.
Engang jeg i min Barndom laa i Lungebetændelse
og var opgivet af Lægen, havde hun i sin Sorg
bedet Gud indtrængende og ubetinget, at jeg maatte
faa leve. Men da hun mange Aar efter fortalte mig
det, sa hun tillige en Bekymring, som hun havde
gaaet med gjennem Aarene. Hun havde nemlig hørt,
at man nok kunde bede sit Barn ud af Døden, men
da maatte man være beredt paa, at det Barn kom
til at gjennemgaa store Lidelser.
Det er sandt, at man maa være forsigtig med,
hvad man beder om, saa man lar sig lede af
Aanden, Guds Aand, i ens Indre. Men jeg tror, vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
