Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 36 —
Min Søster Maja var ganske liden, endnu ikke
2 Aar, saa jeg ved ikke, om hun var nede hos
Lars i Fængslet nogen Gang, men hun kom alligevel
til at øve en stor Indflydelse paa Fangen.
Det skede Juleaften. Da blev Lars indbudt til
Husets Juletræfest. Det var en svær Forandring
fra Arresten ind i den smukke Stue med straalende
Lys og Julesang, Men det, som fremforalt gjorde
Indtryk paa ham, det var Synet af min lille Søster
med hendes glade Uskyld og hendes rørende Tillid
til ham. Han blev aldeles grebet, hans Graad blev
til Hulken, og Taarerne strømmede nedover hans
Kinder.
Denne min Søster døde som liden, og jeg erindrer
ikke hendes Ansigt, men at det var et deiligt lidet
Ansigt, ser jeg af et Blyantsportræt, som Digteren
Nikolai Østgaard en Gang tegnede af hende.
Han var en Ungdomsven af min Mor og besøgte
os i Hobøl. Scenen, da Østgaard tegnede min
Søster, staar levende for mig. Han sad med sit
gode, lidt satiriske Smil ved et stort rundt Bord, og
midt paa Bordet sad Maja som en liden Dronning
med en Asjet Rosiner ved Siden af sig, for at hun
skulde sidde rolig. Jeg erindrer saa godt, at jeg
misundte hende, ikke at tegnes, men Rosinerne.
Hun var Fars Yndling. Jeg saa hans Fortvilelse
den Nat, hun døde i hans Arme. Men hun efterlod
et Indtryk hos ham, som jeg tror fik stor
Betydning. Kanske hun var en liden Engel, som Gud
ikke vilde have ind i Livets onde Strid, men som
han sendte ned med en Mission til Far og os andre
— og til den unge, ulykkelige Fange.
Lars holdt fast ved Gud. Han var i meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
