Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 47 —
Nedenfor Sarpfossen og drevet af den laa det
store Hafslund Bruk „Sarp" — mest Sagbruk.
Dette var dengang, før Dampsagene ved
Fredrikstad var kommet, endnu i sin Glans og havde en
meget stor Arbeidsstok. Her var det jeg ved
Begyndelsen af 50-Aarene som Barn fik et Glimt af
den sociale Revolution.
Bruket bestyredes af en lidt aristokratisk
„Forvalter" af den gamle Skole, som tronede oppe
paa „Kantore" og kanske behandlede Arbeiderne
lidt ovenfra nedad.
Saa kom i 1850 Thraniterbevægelsen.
Denne i mange Henseender mærkelige
Arbeider-bevægelse var det, som, trods sine Feil og Udvæxter,
la Grunden til den Udvikling, som har fuldbyrdet
sig i Nutiden, specielt og fremfor alt ved Indførelsen
af almindelig Stemmeret. Bevægelsens Sjæl og
Leder var Student Markus Thrane, et Skud af
en begavet og demokratisk Familie, selv en
Blanding af Fusentast og Geni.
Han skriver i ældre Aar og uden Tvil med fuld
Berettigelse: „Hele Arbeiderbevægelsen var i min
Haand. Det var mig, som bestemte det Program,
der skulde opstilles." Og uden Vaklen opstillede
han bestemt og klart almindelig Stemmeret som
Arbeiderbevægelsens ledende Stjerne.
Han drev det vidt, stiftede Arbeiderforeninger
rundt i Norge, og holdt endog i 1850 og 1851 et
Slags Arbeider-Storthing, „Lületinget", med
Repræsentanter fra store Dele af vort Land og med
Komitéer for alle de store Sager, som skulde behandles.
Thrane faldt og maatte vel falde. Han og hans
vigtigste Medhjælpere blev dømt til Strafarbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
