Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 68 —
tydning, at jeg blev en fulblods Kristen. Det vilde
paa den Tid og for mig sikkert været det samme
som at bli „Pietist", altsaa i Lighed med Christopher
Bruun i hans første Tid og Klaveness til ud i
70-aarene, og det vilde været det samme som
Udelukkelse fra det egentlige Studenterliv. Nu, hvad
havde vel det at si, dersom jeg kunde kommet
nærmere Gud, og dersom jeg kunde blevet en kraftigere
Forkynder.
Meget kom af, at jeg gik ensom med det,
ligesom med saa meget. Gud har skabt mig lidt
ensom. Skal jeg raade mine unge Læsere til at gjøre
som jeg, naar Gud tidlig rører ved deres Hjerte —
til at gaa ensom med det, skjult for Menneskene?
Jeg ved ikke. Det maa komme an paa
Omstændighederne. Er der nogen kristen, som du har
fortrolig Tillid til, saa gaa ikke forlænge med din
Hemmelighed, før du taler med ham om det. Jeg
ved nok, at en religiøs Oplevelse kan tabe ved at
tales om. Men den kan ogsaa svinde ved at skjules.
Man faar agte paa Guds Fingerpeg, om han vil, der
skal tales eller ties. Jeg havde aldrig nogen Følelse
af, at jeg skulde omtale det, som var foregaaet
med mig.
Sommetider har jeg tænkt: Gud vilde ogsaa, at
du virkelig skulde bli Student med Liv og Sjæl.
Men jeg er jo paa den anden Side vis paa, at han
vilde, jeg som Student skulde ha tjent ham
alvorligere og kraftigere end jeg gjorde. Hvor godt jeg
forstaar gamle Biskop U s h e r, som paa
Dødsleiet sa: „Det er mine Undladelsessynder, som
trykker mig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
