Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 71 —
troede paa Studenterlivet. Om jeg med ét Ord skal
karakterisere dets Herlighed, saa er det Ordet:
„Frihed", som ligger nærmest for min Pen. Frihed
til at nyde Kameratslivet, til at udvexle Meninger
og Tanker, Frihed til æsthetisk at nyde Tilværelsen
i sorgløs Flagren, Frihed til at tænke, studere, læse,
hvad der netop interesserer. Dannelsens glade,
frie Festdage i den unges Liv.
Men Frihed, — medfører den ikke Fare? —
Uundgaaelig gjør den det. Derfor var det med
Rette, at Professor Monrad, engang han talte i
Studentersamfundet om den akademiske Frihed,
fremhævede, at ligesom det gjælder: „Noblesse
oblige", „Adel forpligter", saa gjælder det ogsaa:
„Frihed forpligter". Det akademiske Borgerbrev er
et Adelsdiplom.
Jo, der er forfærdelige Farer, det er vist. En
Far og Mor Kan behøve at bede endnu mere
indtrængende til Gud end før, endnu mere brændende,
endnu mere vedholdende, for den Søn, de sender
ind til Kristiania for at bli Student og ligge ved
Universitetet.
Men saa skal de ogsaa stole paa ham, som hører
Bønner, at han hjælper deres Barn. Gud elsker
Studenterne og holder sin Haand over dem — ofte
underligt. Men Studenterverdenens Annaler fortæller
ogsaa om triste Skjæbner — unge Mænd — stundom
de mest begavede — som blev Vrag paa et af de
to Skjær, der truer de unges Livsfartøi — Alkohol
og Kvinder — eller begge.
Jeg havde allerede fra Skolen en Kamerat, som
jeg ogsaa i Russeaaret ofte traf og talte med, idet
vor fælles filosofiske Interesse førte os sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
