Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 81 —
valgt, og han, bred og stærk, gik op paa Kathedret
og sa: „Jeg er valgt."
Vi følte, det var „Aanden", som manglede.
„Kommer ikke Aanden!" Det var Omkvædet i vor Klage
over Samfundslivet. Jeg erindrer en Aften, da
„Aanden" kom. En af mine Kamerater, Christian
Isaachsen, holdt et Foredrag fuldt af høie, rene
Tanker. Han slog i Regelen ikke an; men,
mærkeligt nok, den Aften tog han os med sig. Saa hændte
det samme Aften, at Ole Bull traadte ind i Salen
med sin Violin. Han spilte, ja han spilte — alle
låve Tanker ud af os, han spilte os ind i en høiere
Sfære. Vi følte, at vi kunde bli gode og rene.
Fædrelandskærlighedens Aand og Kunstens Aand og
kanske en endnu høiere Aand omsuste os med sine Vinger.
Denne Aften blev dog kun en forbigaaende
Løftning. Men der fulgte et Varsel med den — en
Forjættelse.
Det religiøse havde ingen Plads i Samfundets
Forhandlinger. Ja, det var vel ingen, som tænkte
sig Muligheden af, at det kunde faa det. I Stilhed
beredtes Jordbunden for det naturalistiske
Gjennembrud i 80-Aarene. Men der taaltes ikke heller nogen
Gjøn eller Spot med Religionen. En Aften havde
en Forfatter i det oplæste Nummer af
„Samfundsbladet" skrevet et lidt løssluppent Stykke og havde,
tror jeg, sluttet Stykket med „Amen". Den
følgende Lørdagsaften fik Jonathan Aars Ordet fra
Kathedret og udtalte, at der var mange, som gjerne
vilde være med i Studentersamfundet, men for hvem
dette vilde bli umuliggjort, dersom de skulde være
udsat for at se sine høieste Følelser og Interesser
krænket og spottet.
6 — Jansen: Oplevet og tænkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
