Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 101 —
min Tid — i sin Vækkelses fulde Kraft holdt disse
uimodstaaelige Bibellæsninger, i hvilke hans dybe,
stille Tale overvældede hans Tilhørere og flyttede
deres Sjæle nærmere Gud.
Hvorfor mistede han sin Glød? —Jeg ved ikke,
hvoraf det kom, at Johnson fra sin første
brændende, begeistrede Periode gik ind i sin senere
mere tørre, men dog kraftige og varme Rettroenhed.
Maaske det gik ham som saa mange. De opbruger
i sin Vækkelse uforholdsmæssig meget af religiøs
Kraft, saa kommer ubønhørlig Reaktionen, tørrere
Tider. Og samtidig tar Reflexionen større Magt og
fører dem ind i haarde Spørsmaal.
Fra Johnson selv ved vi intet her. Han var
taus. Vi ved intet om hans senere indre Kampe.
Vi ved kun, at han i sin Tid frivillig veg Pladsen
for Fredrik Petersen, altsaa for en Theologi,
som tog de vanskelige Nutidsspørsmaal op.
Johnsons Taushed var noget specielt
karakteristisk for ham. Han kunde den Kunst at tie.
Og hans Taushed var ikke blot den almindelige
passive Taushed. Den var en aktiv Taushed. Da
saaledes Catharinus Bang søgte Professorposten i
Kirkehistorie, til hvilken han vistnok ikke var
tilstrækkelig forberedt, var han i Sagens Anledning
inde og konfererede med de theologiske Professorer.
Om denne Audiens fortalte senere Caspari
spøgende: „Johnson tiede ham ud."
Tønder Nissens kirkehistoriske og Casparis
gammeltestamentlige Forelæsninger hørte jeg, især
Casparis, som undertiden kunde gribe mig. Men naar
jeg skal være ærlig, saa syntes jeg, at ogsaa Caspari
altfor meget la Forskningen i Ortodoxiens Lænker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
