Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 103 —
Ellers var Professor Nissen en prægtig Mand
og Universitetslærer. Det var noget borgerlig koseligt
ved ham og tillige noget videnskabelig trygt, som
han stod paa Kathederet og regelmæssig knyttede
sit Uhrkjede til en Knude, som han atter løste op,
samtidig som han stillede Kirkehistoriens Problemer
for os og løste dem.
Under Studietiden havde jeg en theologisk Ven,
Christoffer Knudsen, den senere Statsraad i
1905. Jeg har mange Gange undret paa, hvad det
var, som drog os til hinanden og bandt os sammen.
Det var ikke Lighed i Naturel og Interesse. Da
maatte det heller være Uligheden, Modsætningen,
som trak os til hverandre. Han var stø, kirkelig
og ortodox og besøgte Gisle Johnsons
Aftencirkler. Jeg var alt andet end kirkelig og tog det
let med Ortodoxien. Men vi slåp aldrig hverandre,
holdt altid af hverandre, udfyldte kanske hverandre.
Ikke lidet styrkedes vort Venskab ved
Fodturene, vi gjorde sammen. I Somrene 1862, efterat
jeg havde været med paa Studentertoget, og i 1863
gik vi sammen gjennem Nummedal,
Hallingdal, Valde r s og Gudbrandsdalen og over
Fjeldene mellem dem.
Der var ved Knudsen noget friskt, som tiltrak
mig, ved Siden af det at han var en begavet Aand
med skarp Tanke. Forresten var han allerede
dengang den faste, maalbevidste Mand. Han satte sit
Maal, valgte de rette Midler og skyede ingen
Anstrengelser af sin ualmindelige Arbeidskraft for at
naa Maalet. Og han var en god Kristen, som ikke
satte sig andre Maal end dem, han kunde bede Gud
hjælpe sig med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
