Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111 —
Skjønt jeg for Examens Skyld jo burde hørt
efter, var det mig næsten ikke muligt at være
opmærksom. Dertil var jeg for stærkt og intenst
optaget af min egen Tanke, nemlig det Problem: Var
Jesus Miraklet? Kan han ikke tænkes som
naturligt Produkt af Udviklingen, ligesom alle andre og
alt andet?
En Ytring af Petersen i disse Timer virkede paa
mig som et Pistolskud. Det var disse Ord:
„Dersom noget strider mod min Fornuft, vil jeg ikke
tro det." Det hørtes saa revolutionært. Men ret
forstaaet er det jo noksaa ligetil. Sagen er, at det,
jeg virkelig tror, staar altid for mig som fornuftigt,
ifølge en psykologisk Lov.
Men jeg kunde ikke, som saa mange, komme til
fuld Fred i dette Standpunkt. Jeg fik ikke min
inderste Overbevisnings Sanktion.
Og jeg var ganske paa det rene med, at jeg vilde
gjøre mig skyldig i Uærlighed, om jeg med mit
Standpunkt blev Prest i vor Kirke. Derfor skrev
jeg ogsaa til Far efter Embedsexamen, at jeg ikke
vilde ta den praktiske Examen, fordi jeg ikke med
personlig Sandhed kunde bli Prest og ikke havde
noget Haab om nogensinde at kunne det.
Men da forlangte Far, eller bad mig ialfald, paa
det indstændigste, at jeg skulde ta ogsaa den
praktiske Examen, enten jeg saa fik Brug for den eller
ikke. Og jeg tog den for hans Skyld.
Jeg saa tydelig hos andre kristne, at en fuldere,
bestemtere Tro paa Jesus med Miraklet var
forbundet med en stærkere religiøs Livskraft. Dog
hvor godt dette fuldere Standpunkt end maatte være
— det var dog ikke mit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
