Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 118 —
han var en halvblods Grundtvigianer, saa kom han
paa Krigsfod med de Vakte. Det var især Læren
om Omvendelse efter Døden, som voldte Anstød.
Det er noksaa underligt, hvor Tiderne forandrer
sig. Denne Lære om Muligheden i visse Tilfælde
af Omvendelse efter Døden, som bragte Lægfolket
til at anse Wexels for „Dyret i Aabenbaringen",
og som endnu i Syttiaarene bragte Krigsluen til at
flamme i Skjeberg, det er den samme Lære, som
nu Professor Odland lærer.
Hvad skal vi si om dette Spørsmaal:
Omvendelse efter Døden? — Det er ikke mange
Ting, jeg har tænkt saa intenst paa som dette:
Efter Døden. Der hænger et Dilemma over
Menneskelivet: Frelst eller fortabt. Det store Valg.
Frelst! — O herlige Virkeliggjørelse af vor
herligste Drøm. Fortabt! — Vi taaler ligesom ikke
Tanken, selv om vi bare tænker os et eneste
Menneske fortabt. Dette Dilemma er det, som
hindrer Alvoret fra at svinde bort fra
Menneskelivet.
Afgjørelsen sker som Regel her i dette Liv.
Og den sker og bedømmes i Forhold til den Grad
af Aabenbaring gjennem Naturen eller gjennem
Evangeliet, som hvert Menneske har mødt. Man
maa for Alvor sætte sig ind i, at Gud ser og
dømmer anderledes end vi.
Men efter Dommen, efter „Evighederne", skal da
alle engang bli gode, alt bli godt? Der er noget
i Aabenbaringen, som taler for det, og vi klynger
os uvilkaarlig til dette. Men vi færdes her mellem
vanskelige og dunkle Spørsmaal. Her paa Grænsen
mellem Tid og Evighed maa mange Gaader lægges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
