Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 128 —
nuværende, noget banale, Runddans med Omarming
mellem Mand og Kvinde bør reformeres og atter
bringes nærmere sit Ideal, faa mere af Skjønhed og
mindre af Intimitet mellem Kjønnene. Man kan
vanskelig tænke sig, at denne Intimitet kunde gaa
et eneste Skridt videre uden at bli umulig.
Jeg talte engang om Dans med en ung Pige, en
af de reneste jeg har kjendt, og som jeg kjendte
svært godt. Hun sa: „Jeg tænker under Dansen
ikke noget paa, at en kanske nok saa fremmed Mand
lægger sin Arm om mit Liv. Men hvis han, om
end kun et Øieblik, lar Armen hvile om mig, efter
at Dansen er forbi, saa byr det mig imod."
De fleste rene unge Piger vil si som hun: „Vi
tænker ikke paa det." Men en Ting, der ikke taaler
at tænkes paa, er altid en tvilsom Ting.
Dansens Historie fortæller om en Sænkning af
Niveauet i æsthetisk Henseende. Vore Runddanse,
om end ikke uden Forbindelse med gamle nationale
Danse, er fra det lette attende Aarhundrede, da den
anstandsfulde, fornemme, udtryktsfulde Dans gik over
til den moderne, mere sansepirrende, simple og
idéløse Dansing.
Jeg havde i Ungdommen ikke netop spillet meget
Kort og danset endnu mindre; men det Spørsmaal
reiste sig for mig, da jeg skulde bli Prest, om jeg
skulde ophøre med alt Kortspil og al Dans. Jeg
vidste, jeg ikke vilde savne det; men jeg var ikke
rigtig sikker paa, hvad der var Guds Vilje. Jeg
synes, jeg her ser mange Vakte smile over min
Taabelighed, og mange Grundtvigianere forarges,
jeg bestemte mig til at raadspørge min gamle,
trofaste Veileder, E1 s t r a n d. Jeg vidste, han personlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
