Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 133 —
Barn. Naar jeg sad og melkede om Aftenen, kunde
jeg love mig selv, at naar jeg nu bare blev færdig med
Melkingen, saa skulde jeg begynde at bede alvorlig
til Gud. Men jeg gjorde det ikke. Uge gik efter
Uge. Da kom den afgjørende Stund. Vi havde et
Lam, som var sygt. Naar jeg saa paa det, mindedes
jeg saa stærkt om Jesu Taalmodighed under hans
Lidelse. Og engang jeg saa paa Lammet og tænkte
paa Jesus, saa jeg ham korsfæstet lige ved mig.
Han spurgte mig: „Hvorfor kommer du ikke til
mig?"
Jeg faldt om paa Fjøsgulvet og laa besvimet en
Stund. Men ingen kom og fik se mig. Fra da af
søgte jeg Gud. Men jeg fortalte ikke Mor eller
nogen det, før jeg kjendt e, at jeg havde faaet
Fred."
Jeg tænker, at nogle af dem, som læser dette, vil
si ved sig selv: „Hun var jo sindssyg, hun saa
Syner." Men saaledes maa man ikke strax dømme,
fordi en Mand eller Kvinde af Folket ser Syner.
Det er, eller var ialfald, en noksaa kurant Ting
blandt Folk paa Landet, at de saa Jesus eller saa
Djævelen. Kanske det hang sammen med det lavere
Dannelsestrin. Denne Kvinde, jeg taler om, var en
ædel, forstandig Kristen.
En anden Kvinde, som i lang Tid havde lidt
under Tvil og Trossvaghed, fik en Dag se Frelseren
lige ved sig. „Da," saa fortalte hun mig, „kom der
strømmende over mig en saa svær Glæde, at jeg
maatte bede Gud ta den fra mig. Jeg syntes, jeg
ikke kunde bære det. Jeg havde en Følelse, som
om jeg maatte dø af Glæde."
Det er efter min Erfaring ganske vist oftest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
