Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 157 —
Realiteten fuldbyrdet det, hvorpaa Synderes Frelse
beror, baade deres, .der tror nu, og deres, der troede,
før han kom til Verden, og som altsaa ikke, ialfald
kun svagt, kjendte ham. Men for en. som er
kommet ind i Reflexion og selvstændig Tænkning
angaaende Kristus og Enkelthederne i Kristendommen,
antager jeg ikke, at Tvil paa det ene eller det andet
Punkt skiller en fra Gud, som jo har givet os
Tænkningen."
30te Oktober 1886. „Tænkningen er af Gud.
Derfor skades ikke Troen af Tænkning. Men
Tænkning maa være fri. Tænkningen maa være sig
selv, gaa sine Veie. Derfor har jeg igrunden imod,
at Vantroen skal faa Navnet Fritænkning. O, min
Gud, dersom det var saa, at du vilde, jeg skulde
kue og binde min Tænkning, hvor gjerne jeg vilde
gjøre det. Men du vil det ikke."
Saa langt min Bog. Det var en haard Skole.
Tre Ting var det, som holdt mig oppe. Den ene
var min Vished om, at Gud paa denne Maade vilde
hjælpe mig frem til en selvstændig og hel kristen
Tro. Skede dette? Jeg maa si: Ja. Det, jeg specielt
tænker paa, naar jeg siger dette, er den apostoliske
Trosbekjendelse. Helst tænker jeg paa den
apostoliske Bekjendelse i dens oprindelige romerske
Form:
Jeg tror paa Gud Fader, Almægtige.
Og paa Kristus Jesus, hans enbaarne Søn vor
Herre, født af den hellige Aand og Jomfruen Maria,
korsfæstet under Pontius Pilatus og begravet,
opstod den tredie Dag fra de døde, opfor til Himlene,
sidder ved Faderens høire, hvorfra han kommer
for at dømme levende og døde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
