Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186 —
indre Missions Tidende". Anmeldelsen var ægte
Becksk, en morsom, frisk, skarp Skildring af
„Sogneprest Jansens rationalistiske Kameler, som han faar
de norske Studenter op at ride paa." Jeg skrev et
Brev til Beck, og efterat ha modtat det skrev han
broderlig og varmt til mig. Jeg erindrer specielt
Begyndelsesordene: „Min kjære Broder! Deres
Brev fløi helt ind i mit Hjerte, og der sidder det
endnu og blir nok siddende. De har faaet Deres
Ønske opfyldt: Jeg har faaet Lov at kige ind i
Deres Hjerte, mindst anende, at der saa saadan ud."
Nogle Aar efter var Beck atter i Kristiania og
telefonerede ud til Røken med Spørsmaal, om jeg var
saa frisk, at jeg kunde modta ham. Det var jeg
ikke netop da, hvad jeg til min Sorg maatte svare
ham.
Saa atter om nogle Aar, i 1901, saa jeg af
Aviserne, at Beck, som da var 72 Aar, laa meget syg.
Jeg skrev nogle Linjer, med en kjærlig Hilsen ud
af mit Hjerte. Et Par Dage efter fik jeg et
Brevkort fra ham med Tak, maaske den sidste Gang
han skrev sit Navn. Dagen efter gik han bort til
den Frelser, han havde elsket med hele sit store
Hjertes Kjærlighed.
Sygdom har taget fra mig meget, forfærdelig
meget, deriblandt ogsaa det personlige Samvær med
Wilhelm Beck, der staar for mig i mange
Henseender næsten som Idealet af en Kirkehøvding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
