Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 219 —
Brevvexling, der var mig kjær og interessant.
Endnu langt mere var dette Tilfældet med en
tidligere Brevvexling i 1899—1900. Anledningen til
den var, at jeg sendte Biskoppen min
Prækensamling „Det store Spørsmaal". Og hans Breve
indeholdt en Bekjendelse af hans Frygt og Afsky for
rationalistisk Kristendom og hans Forkastelse af mit
Standpunkt: at rationalistisk Kristendom har et vist
Værd og for mange kan være et om end svagt
Kristendomstrin, hrorfra de kan naa frem til fuldere
Tro og fuldere Liv i Kristus.
Begge forstod vi ved rationalistisk Kristendom et
personligt Forhold til Gud og Jesus i Kjærlighed og
Tillid, men med Fornegtelse helt eller delvis af det
overnaturlige i Aabenbaringen.
Heuch havde et forfærdeligt Indtryk af al
„moderne Theologi", ogsaa saaledes som han kjendte
den hos vore med Rette høit skattede
Universitetslærere Lyder Brun og Michelet, ja han
udtrykte sig endog med Sorg om Odlands
Forsoningslære. Han saa i alt dette Rationalisme
eller Overgang til Rationalismen, der efter Heuchs
Opfatning er jevngod med Vantro og Fiendskab
mod Gud.
„O De skulde bare vide," siger Biskoppen i et
af Brevene, „hvor den moderne Kristianiatheologi i
„For Kirke og Kultur", i „Luthersk Kirketidende",
ja i Alt, som kommer fra de toneangivende — hvor
den forarger, forbitrer og ængster mig. Det er, saa
det gyser i mig, naar jeg skal aabne et nyt Hefte.
Bare den Omstændighed, at D e kan sige, at
Rationalismen er indenfor Kristendommen, uden
at nogen lægger Mærke til det engang, undtagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
