Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 231 —
til jeg helt gav mig hen. Da jeg havde fortalt, sa
han: „Ja Deres Vei er den rette." „Nei," sa jeg,
„den Vei, Biskoppen har gaaet, er den bedste.
Kirkens Historie viser, at der er blevet de dygtigste
og mest afgjorte kristne efter en braa, dyb
Vækkelse."
Hvor Heuch hang ved sit Bispedømme og ved
Folket derborte. „Aa mine Vestlændinger!" sa han.
„Aa Kristiansand! Kristiansand!"
Han troede nu ogsaa, at han ikke kunde være
frisk uden ved Søen. „Holmenkollen maa passe
godt for Biskoppens astmatiske Tilfælde," sa jeg
engang. „Nei," sa han, „jeg blir ikke frisk her,
jeg blir frisk ved Søen." Men Sagen var, at han
vilde tilbage til sit Kristiansand.
Jeg fik ogsaa Anledning til i disse Dage at gjøre
Bispindens Bekjendtskab. Jeg mindes i den
Anledning en liden Episode, som jeg vil meddele, fordi
den saa prægnant viser Heuchs barnlige,
uberegnelige, endefremme Natur. Jeg havde nævnt for ham,
at jeg ved Leilighed gjerne vilde faa Lov til at hilse
paa Bispinden. Da denne den følgende Middag ved
sin Søns Arm forlod den af Gjæster fyldte Spisesal,
faldt det sig saa, at hun maatte gaa lige forbi den
Plads, hvor jeg sad. Biskoppen kom nok saa langt
bagefter hende. Med det samme Bispinden kom
forbi min Plads, saa raabte han med sin dybe,
eiendommelige, over hele Salen hørlige Røst: „Stans
naa Mor, der sitter’n." Bispinden reddede
Situationen paa sin fine, elskværdige Maade, hvad hun
kanske ofte har gjort.
Jeg fik et meget bestemt Indtryk af, at Heuch
var ganske løst fra Pietismen. Jeg nævnte ovenfor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
