Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 235 —
Specielt var jeg theologisk ensom. Meget
virkede isaahenseende mit theologiske Standpunkt
til at isolere. De konservative spurgte: „Naar
Jansen personlig deler vor Tro, hvorfor i al Verden
fordømmer han da ikke vore Modstandere?" — De
moderne sa: „Jansen rækker Harnack Haanden som
Broder. Hvorfor vil han ikke som vi hugge Heuch
og Odland ned og knuse Christoffer Knudsen?"
Jeg kunde ikke.
Ligesom jeg maatte være taknemlig for, at vi
har saa dygtige og kristeligsindede moderne
Theo-loger som f. Ex. Professor Michelet og Professor
Brun, saa kunde jeg paa den anden Side heller
ikke andet end anerkjende den religiøse og
kirkelige Værdi, som f. Ex. Heuch, Odland og Chr.
Knudsen repræsenterede. Mange Gange maatte
jeg forundre mig over den heftige Strid. De stridende
kjæmpede jo igrunden for det samme Maal.
Det blev et ensomt Standpunkt, men jeg tror, at
Kirkehistorien vil retfærdiggjøre det.
Idetheletaget er der ikke et Atom af det Stof i
mig, hvoraf der dannes Partier. Det var mig
saaledes f. Ex. umuligt, helt til „Samlingen" dannedes i
1903, at slutte mig til et af de politiske Partier.
Dertil saa jeg altfor godt, hvor stor Ret og hvor høit
Værd der var paa begge Sider.
At hengive sig til et Parti var i mine Øine
næsten som at opgive sin personlige Selvstændighed.
Ja det stod stundom for mig, som var et Parti bare
en Klump af forhenværende Personligheder.
Naturligvis var der heri Ensidighed og Bitterhed fra min
Side. Gamle Paulus har vel Ret: „Der maa være
Partier."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
