Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 243 —
Intet kunde ligge mig fjernere end at blande
mig op i Politiken. Jeg, som endog var i mit 60de
Aar, da jeg første Gang benyttede mig af min
Stemmeret. Men det uanede skede i 1905. Strax
jeg var kommet til Kundskab om 7de
Junibeslutningen, bemægtigede den Tanke sig min Sjæl og
mit Hjerte: „Den som kunde gjøre noget for at
bringe Svenskerne til at forstaa os og bedømme os
rigtig nu." Der begyndte at arbeide en Artikel i
mit Indre, og det var jo ikke noget nyt; men en
politisk Artikel! — Nei i Politiken faar du dog
ikke blande dig ind paa din gamle Alder.
Men jeg blev ikke kvit Tankerne. Artikelen
formede sig i min Sjæl. Den vilde paa Papiret.
Jeg skrev den ned med Blyant og lod den ligge.
14de Juli reiste jeg op til Holmenkollen, hvor
jeg traf Direktør Mikael Hansson, med hvem jeg
har havt saa mangt værdifuldt Samvær, og som
politisk har virket betydningsfuldt, ikke mindst i
1905. Vi kom naturligvis ind paa den politiske
Situation. Jeg husker ikke, hvorledes det faldt sig i
Samtalen, men Hr. Hansson sa: „Vil ikke De
skrive noget i denne Sag Presten Jansen?" „Jeg
har skrevet noget," sa jeg, „kom skal jeg læse
det for Dem."
„Ja skriv det i et af vore Dagblade," sa han,
efterat ha hørt Artikelen. Da bestemte jeg mig og
sendte den til „Aftenposten". Den var ikke lang.
Dens Overskrift var: „Til de svenske kristne."
I Telefonen spurgte jeg Redaktør Bætzmann,
om han ikke vilde gjøre noget for, at Artikelen
kunde bli kjendt i Sverige. „Det behøves ikke,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
