Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 246 —
erindrer en liden Scene fra min Studentertid. Vi
sad en Del unge en Søndag Eftermiddag oppe hos
Jens Braage Halvorsen i Fritzners Gaard i
Kongens Gade. Da kom Bjørnstjerne Bjørnson,
som ellers var mig personlig ubekjendt, indom.
Talen kom ind paa det politiske — paa Republiken.
„Norge er jo Republik," sa jeg, „med en Konge
til Præsident." Bjørnson saa paa mig en Stund,
jeg forstod det, som han billigede Ytringen. Men
det kan for den Sags Skyld godt være, at han
syntes, det var en Dumhed, hvad det maaske
igrunden var.
Den 25de November 1905 sattes Kronen paa
Værket. Da kom Haakon d. VII, Norges Konge,
Norges alene. Han kom med Hustru og Barn.
Ingen Konge, tror jeg, har været mere elsket af
sit Folk, ingen kan heller fortjene det mere. Det
forstaar vi bedre og bedre for hvert Aar. Den
Stund oppe paa Kristiania Slot, da jeg fik Lov at
tale med ham paa Tomandshaand, er en af de
uforglemmeligste i mit Liv. Jeg forstod, at han i
Sandhed vilde ofre sin Mandoms Kraft, sin Tanke, sit
Liv — alt for Norge.
I enkelte af sine store Øieblikke former
Verdenshistorien sig til et Digt, mere skjønt og straalende
af Idé end Digterens Linjer, fordi det er Gud, som
digter — glad Virkelighed. Det er underligt, naar
et Folk midt i mørke, næsten haabløse,
Vanskeligheder pludselig faar sit dybeste Ønske, sit lyseste
Haab opfyldt, idet alt føier sig efter det store Maal,
som i en Digtning. Det er, hvad der skede med
Norge i 1905. Det var, som om Landet følte sig taget
ind i Guds Favn og baaret paa hans stærke Arm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
