- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
228

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gilvva. 228 Gintal.
1f
paa alle Steder at faa fot i de Bebfite Sær
forub for min Lcdfager,
Gilvvalet, v. subit. (gilwat) ile omkap,
Gilvvamus, -musa, 5. (gilvvet) noget, son:
fkal faaes.
Gilwat, gilvam, v. n. certatim festinare,
ile otnfap; soai gilvvaleiga 1. gilvaiga
bivddo-sagjai, de ilebe omfap til Fangst
plabfen.
Gilvve, 5. pers. (gilvvet) sator, ©æbemanb.
Gilvvelet, v, subit. (gilvvet) i Haft faa,
Gilwem, s. verb. (gilvvet) Saaing, Planting.
Gilvvem-aigge, 5, ©æbetib.
Gilvvet, gilvam, v. a. (gilva) serere, semi.
nare, faa, tilsaa, übfaa, stro, udstro, plante,
beplante gilwujuwum gilva, den üb
faaebeSæb; saddoid gilvvet jieija ala, ftrø
Sand paa Ifen,
Gilvvo 1. gilbbo, gilvo, s. aemulaUo, cer
tatio. Kappen, Kappestrid: gilvvoi viegam
suina, jeg lober omkap mcd ham; gilvost
viekkat, lobe omfap.
Gilvvodet, v. n. (gilvvo) = gilvotallat.
Gilvvoi 1. gilbboi, adv. (gilvvo) certatim,
omfap; g. viekkat, lobe omfap.
Gilvvo-irgge, s. aemidas, Medbeiler.
Gilvvoi-viekkam-sagje, s. Nendebane,
Gilwolagai, adv. = gilvvoi.
Gilwo-viekkam, s. Kaplob, Vwddelob,
Gima, gibmaga, s. aerugo, Ir paa Kobber
og Mesfing (jfr. sælsse).
Gimagakkés, -gakkas, adj. (gima) tilboielig
til at irre.
Gimagattet, v. fad. (gimaget) gjøre irret,
titirre.
Gimaget, v. transl. (gima) blive irret af
Kjedelen (om Mad).
Gima-gievdne, 3. irret Kjedel.
Gimanjaddet, -njadam, s.( gima) fmage af Jr.
Gimas, gibmas, adj. (gima) aeruginosus,
irret, befængt mcd Jr (jfr. sælsas).
Gimastuvvat, -stuvam, v. desid. (gibmat)
oære manbgal, hysterift (om Kvinder).
Gimatet, v. fad. — ginatet, ginistet.
Gimbal, gimbala, 5. (ifær i Plur.) nisus,
Strcev, Befkjceftigelfe med noget, forn man
»anfleugt raaber med,
Gimbaldallat 1. -ardallat, -dalam, v. co)?/.
(gimbaldet) holde paa at strceve mcd noget;
ikgo lifci nuft buörre ja doaimatifcik?
galle mon gæccalam gimbaldallat, kunde
du ikke verre saa snil at faa det übrettet?
Jo jeg fkal forfoge at ftræoe med det.
Gimbaldet 1. gimboldet, gimpoldet, v. a. n.
occupatum esse, moliri, arbeide, strceve,
sysle mcd; g. maidege 1. mainaga, ftræue
med noget, arbeide paa noget, "forn man
vanskeligt raaber med.
Gimérdet, v. a. — giemardet.
Gimes, gibmas, adj. vedf, gimes, (gibmat)
salax, lobst, geil; gimes gussa, lobst Ko;
gussa læ gibmasist, &oen er tobff.
Gimesvuotta, -vuoda, s. (gimes) Lobfthed,
Geilhed,
Gimodet, v. n. = gimanjaddet.
Gimpaldet, v. a. = gimbaldet.
Gimppo, gimpo, s. = gippo.
Gimsurdet, v. n. hoc iMac circumcursare,
»tmfe; maid di dast gimsurdepet? hvad er
det, I ber oimfet efter?
Ginak, adv. = gidnak.
Ginal, gidnal, 3, Snip af Renstindet, ber er
flauet af Aindfiden,
Ginatakkes, -takkas, adj. (ginatet) tigger’
agtig.
Ginatet, v. a. — ginistet.
Gingetet, v. n. (ginggat) én Gang dingle.
Gingastattet, v, fad. (ginggat) librare, lade
dingle, gynge, lade flcenge som en Perpendikkel.
Ginggajakkés, -jakkas, adj. (ginggat) til’
bpielig til at dingle,
Ginggalet, v. jaet. suspendere, librare, fæfte,
lade fjænge og dingle,
Ginggat, gingam, r. n. suspensum esse,
Jibrari, være faftljængenbe, dingle, gynge
(jfr. iinggat).
Ginggot, ginggom, ginggojim, r. n. librari,
dingle; ginggo maßest, dinglcr efter (naar
En holder i Klcrderne og folger med); manna
ginggo ædnestes gidda, Barnet dingler efter
fin Moder,
Gingodæbme, -dæme, s. (ginggot) Gymnastik,
Gingotet, r. Jiabit. (ginggot) gaa og dingle
mcd noget maid don gingotak? hvad er
det du gaar og bingler med?
Ginhaidet, v. n. (obsol.J (ginhat) balare,
bræge.
Ginhardet, v. n. (obsol.J hue ’Une våga/ri,
gaa hio og did (om 2)nr).
Ginhat, v. n. (obsol.J balare, bræge.
Ginistet, v. a. (gidnit) emacerare, exhaurire,
pine üb; g. javre, aldeles übfifte, pine ud
©pen; angeris bivdde ja fattalas manna
ginistæba.
Ginne, s. — gicce.
Ginodet, v. co»/, (gidnot) holde paa at rapse
©maafmuler af noget.
Ginostet, v. dem. (gidnot) rapfe en ganfke
liöen Smule af noget.
Gintal, gintala, 3. candela, et Lys; gintalid
rakadet, dakkat, ftøbe Lys; gintal eakketet,
tamde Lys, -las, -laga, s. dem. id.
Gintal-juölgge, 3, candelabrum, Lyfestage.
Gintal-laigge, 3, ellychnium, Lysevcrge, Lyfe-
tande.
Gintal-litte, 3, hicerna, Lngte.
Gintalmæs-bæivve, 3, festum purlficationis
Mariae, Kyndelmisfe, 2ben Februar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free