Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guolgga. 262 Guoppa.
L
Guolgga, guolga, s. capillus, püus, Haar paa
Kroppen af Dyr og Mennesker (jfr. vuokta),
Haar paa 3ielaag og Diebryn.
Guolgga-läkke, adj. som fun har Halvparten
af Haarlcengden (Dyr),
Guolggai, adj. oebf. guolggas, (guolgga)
haanig, laadden, lurvet,
Guoljastet, 0. dem. (guolljot) stange lidt
med tornene.
Guoljodakkés, -dakkas, a#. (guolljot) til
boielig til at stange,
Guoljodattet, v. fad. (guolljot) lade stange!
Ale guoljodatte jecad vuoksai! lab dig
ikke stange af Oksen!
Guoljodet, v. cont. (guolljot) stange nogle
©ange.
Quollt, guola, s. = ballo, hyppigst i Plur.
guolak, testiculi.
Quölle, s. Sordine-« nulla = guolladak.
Guolladak, -daga, s. (guölle) Tr’cesiykke, hvor
over ©arnmafferne bindes, Garnkjevle.
Guollai, adj. vedf, guollas, (quölle) fiskerig.
Guollaivuotta,-vuoda, 5. (quölle) Fisterighed,
(Quölle, guöle, s. piscis, Fisk.
Guölle-bivdar, s. Ziffer.
Guölle-bivddo, 5. Fiskeri, Fiskefangst; guölle
bivdost læt, vcere paa Fiske.
Guolle-bæcek, s. Fiskehale.
Guölle-gilvve, s. pers. Fiskeformerer.
Guölle-gilvvem, s. verb. Fisteformerelse,
Guölle-goaskem, s. Fiskestrn, Havprn.
Guölle-gonagas, s. Torskekonge (Torsk mcd
ftcerft boiet Hoved).
Guölle-laddo, 5. Fiskedam.
Guölle-muorra, s. Sleu, Madspon,
Guölle-spierro, s. Fiskestim.
Guolle-vægje, norn.propr. loe. Store Molvig
i Tanasjord,
Guolljolas, adj. (guolljot) = guoljodakkés.
Guolljolet, v. sulit. (guolljot) som snarest
stode mcd tornene.
Qualhot, guoljom, v. a. cornibus petere,
stange, stode mcd Hornene — skuolljot.
Guolmag, adj. kun i ©ammenfætning: guövte
guolmag, ikke lys og ikke mork, som har
to Slags jaroer.
Guolmas, guolbmasa, s. membrana inferior
corticis aUegnae et pineae, qua interdum
vescuntur, den inderste Hinde eller Höbe
Del af Bark paa ©ran og Fure, som under
üben bruges til 93tenneffefpbe.
Guolmas, guolbmasa, adj.pattidus, hiridus,
Bieg, gusten,
Guolmastet, v. a. (guolmas) floekke af den
indre Barkhinde.
Guolmastuvvat, -stuvam, v. n. (guolbmat)
blegne, blive dodbleg.
Guolmek, s. plur. (öbsöl.) p’üi, qui anno
praeterlapso pelli tarandi irinati anno
eunte supersunb, Haar paa Rensdyr, som
sidde igjen fra forrige Aar, som ikke crc
fælbte, uagtct nye Haar ere 00ffebe rem.
Guolmest, s. (Loc. af nbr. guolbme) den
Tilstand hos et RenZdyr, at det i det Hele
taget har afroitet men endnu beholdt nogle
faa Dotter Haar igjen fra forrige Aar.
Guolmon, s. kun i Sammenscrtn. guövte
guolmon, prima luce, i Morgendcemringen.
Guolostallat, r. a. = goalostallat.
Guolccadet, v.fact. (guolööat) ffræmme fra,
afffræffe fra,
Guolccat, guolcam, v. n. deterreri, propter
timorein decedere, blive ffræmt bort fra,
otge tilfibe af Frygt; go gumpe læi boat
teinen boceuidi, de fuomasi olbmuid ja
guolcai mæeeai, idet Ulven kom til Rens
borene, Bleu den var Folk og veg bort af Frygt.
Guomo, gubmu 1. guöbmo, 5. cibus semi
concochis in stomaclw, ©or eller Skarn i
Dyrs Mave (— duoftka).
Guomotet, v. faet. (guobmot) gjore rodagtig.
Guomotuttet, r. a. (guomo) tilfmubfe meb Gor.
Guonded, r. a. R. = guöddet.
Guonna, 1. guönna, ’s. cunnus.
Guönna, guönnaga, s. odor urinae, Lugt
af Urin.
Guopa, guoppaga, s. mucor, Skimmel,
Myggel (paa Brod, Kjod etc.).
-ga3a, s. En, forn er gjerrig,
gnieragtig.
Guopagatte, adj. (guopa) gnieragtig, nidsk,
Guopagattet, v. fad. (guopa) bringe til at
skimle, mygle.
Guoppa, guoba 1. -va, s.pedam indumentwm
Janeum orerius.figura ccdcei, Hoselest, Sok.
(knoppa, guoba, s. = skuoppa.
Guoppagas, -gaga, adj. gnieragtig. -vuotta,
5. id.
Guoppagægjai, adj. vedf. -gægjas, (guopa)
meget skimlet, fulb af stimmel.
Guoppai, adj. vedf, guoppas, (guöppe) hüllet.
Guoppalet, r. suhit. (guoppat) i Hast rynke
og sy sammen.
Guoppanjaddet, -njadam, v. n. (guopa) smage
af Skimmel,
Guoppar, s. 1) = guppar. 2) cuprum,
Jobber.
Guopparastet, v. n. manibus innixum se
ita circurnrotare, ut justus corporis sta
tus redeat, gjøre Rundkast, fcette Hcenderne
i Marken og kaste sig rundt, faa man igjen
bliver staaende,
Guoppaset, v. transl. (guoppat) blive rynket
sammen, rynke sig sammen.
Guoppat, guobam 1. guovam, v. a. suendo
aliquid contraliere, longiorem pannum ita
contraliere vt ad breviorem resptondeat,
rynke og sy sammen, rynke under Sying et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
