Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Vilhelm Andersen. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P a u l V. R ti b o w
konstruktionen af hans efterladte
Romanfragment er Mesterstykker, og Bogen er
baaret af en vidunderlig Intuition og
Kundskabsfylde. Den er mestendels
nedskrevet i et Hus ved Furesøen i den
blomstrende Sommer 1893, i Sandhed en
sommerlig Bog; den som een Gang har læst
den, glemmer den aldrig! Den placerede
ham ogsaa strax ved sin Fremkomst som
den der var kaldet til at genoplive den
nationale, indadskuende Litteraturhistorie.
I 1895 udkom hans Udvalg af samme
Forfatter i to Bind, maaske den bedste danske
Klassikerudgave, navnlig som den
fremtræder i det nye Oplag fra 1930, med en
Rigdom af fint tilpassede Kommentarer og
Iagttagelser. Som Udgiver har Vilh.
Andersen altid den gode Smag paa sin Side i
lige saa høj Grad som Lærdommen; han
oplyser om hvad der tiltrænges, uden at
udkrænge sin Bedreviden, og afstemmer
sine Noter efter Texten. Den grundigste
filologiske Skole (Madvigs Udgave af
Ci-cero’s De finibus bonorum et malorum,
som han opgav til Examen!) forenes med
det fineste Instinkt for Idé og Form.
Men den som vil fremstille den danske
Aands Historie i dens bedste Tid, maa
først og fremmest vise sin Fortrolighed med
Adam Oehlenschlæger. I en Aarrække
dukkede Vilh. Andersen ned i hans
halvhundrede Bind. Han var godt forberedt af
sin gamle Lærer Kr. Arentzen, der havde
biograferet Aladdins Forfatter i to
mægtige Værker — nyttige, men formløse
Forarbejder at ty til. Men i hans nye
Behandling blev Alt uddybet. Først optog han i
Doktordisputatsen om Digtet Guldhornene
(der paa een Gang svarer til Sång över
Creutz og Svea i svensk Romantiks
Historie) det evige Spørgsmaal om hvad der
var gammelt og hvad der var nyt i
Litteraturen ved Oehlenschlægers Fremtræden.
I Modsætning til en senere Tids svenske
Videnskabsmænd, der gerne vil udjevne
Forskellen mellem de to Aarhundreder og
lægger Vægt paa Overgangene, trækker
Vilh. Andersen skarpe Skellinier mellem
1790’ernes Poesi og den nye romantiske.
Rigtignok havde det romantiske
Gennembrud i Danmark en mere revolutionær
Karakter end i Sverige. Bogen er bleven
staaende som den klassiske, tydelige,
litteraturhistoriske Demonstration. Den nøjes
ikke blot (som nyere Behandlinger vilde
være tilbøjelige til) med at gøre Rede for
Skolens Ideologi, men den viser hvor langt
Steffens og Oehlenschlæger hver især var
komne i Aaret 1802; den gransker den
sidstes poetiske Stil før og efter
Fremkomsten af Guldhornsdigtet og analyserer
det poetiske Indhold i hans ældste
Digtsamlinger: den svulmende ungdommelige
Elskovsfølelse, den nyvakte Sans for det
religiøse Liv, den romantisk-filosofiske
Historieopfattelse, Symbolismen, Natursansen,
Genidyrkelsen. Denne Bog løste et
Problem, som før Vilh. Andersen var blevet
besvaret i ganske modsatte Retninger:
snart naivt-rettroende, hos de grundtvigske
Litteraturhistorikere, og snart
trodsigt-fornegtende, hos Georg Brandes og hans
Skole. De første saa i den nyromantiske
Digtnings Sejr den endelige og urørlige
Aabenbarede af Poesien i Danmark, paa
denne Thesis var f. Ex. Prof. F. Rønnings
mægtige Værk Rationalismens Tidsalder
bygget. Den anden Gruppe beklagede, lige
saa uhistorisk, Romantiken som et
kulturelt Tilbageskridt og saa paa den meel
fjendtlige Øjne. Først i dette Skrift, der atter
staar i Gæld til Väld. Vedel for frugtbare
Tilskyndelser, er de mange Traade
oprede-de. — Men Bogen var ogsaa mærkværdig
som positiv Indsats i Tidens Aandsliv. For
Oehlenschlægers Digt og al den Digtning
det fremkaldte, havde vei været studeret
af nogle Lærde, men det betød ikke stort
for 90’ernes litterære Liv. Nu Vilh.
Andersen søgte Udgangspunktet for
Aarhundredets Poesi, saa Guldalderen i dens
Tilblivelse og viede dens tidligste Værk et Stu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
