Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begge Døtrene tilkjendegav ved smaa, umærkelige Nik, at de
fuldstændig vare af Moderens Mening.
»Ja, det var nok en rar ung Fyr!« bemærkede Søeborg —
Pouline kunde være bleven vred paa Faderen for den Tone,
hvori han talte om den nnge Lundsgaard.
»En rar ung Fyr . . . . det var et sjeldent elskværdigt
Menneske!« rettede Fruen ham — Pouline kunde have kysset
hende for de Ord.
»Aa ja! . . . Aa ja!« supplerede Postmesteren. »Rigtig
god, men noget ubetydelig og me g e t ung!« — Pouline kunde
have kastet ham Sytøjet (med Synaalen i) i Hovedet.
»Hu sagde, Du bor i Pensionat . . . Hvor?«
»Hos en Fru Klein, en meget rar og behagelig Dame ...
Ja, det er sandt, Fruen kjender hende vist ?«
»Ja vist saa, meget godt . . . Det kunde more mig igjen
at træffe hende, det er saa mange Aar siden . . . Nu forstaar
jeg, at De var sammen med hende i zoologisk Have igaar . ..«
»Hør Du!« afbrød Manden hende. »Min Kone fortalte en
mageløs Historie om Lamaen derude . . .«
»Saa?« sagde Postmesteren med et stivt Blik paa Fruen,
som blev synlig generet.
Søeborg begyndte at fortælle den mageløse Historie, men
kom ikke langt ind i den, da hans Ven afbrød ham med den
Erklæring, at han kjendte den særdeles godt, men tvivlede paa
at Søeborg havde hørt det morsomste af det hele, nemlig at
Zebraen paa samme Tid spiste Hatten af Hovedet paa en af de
Damer, der stod og morede sig over vedkommende Herres ufor-
skyldte Uheld med Lamaen. Baade Søeborg og Døtre gav sig
til at le og overraskedes ikke lidt ved at høre Fruen paastaa,
at der aldeles ingen Grund var til Latter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
