Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Thomasine Heiberg til Gyllembourg, 1. Septbr. 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
vilde sige, fast havde besluttet at skrive til Heiberg, at hun
sagde, hun vilde have en Ende paa den Sag, inden hun
reiste. J Dag er Lise i Byen, saa Hanne og jeg har
været ganske alleene; og alt hvad denne gode Pige bar
sagt, har ret gjort mig roelig og glad. Hvad jeg dog er
barnagtig! jeg kan jo sige mig selv, alt hvad nogen anden
kan sige mig, og dog trøster og glæder det mig saa meget,
naar jeg finder en anden, som ret gaaer ind i mine Ideer.
Desuden er Hanne ganske fiin, hun har seet H- og mig
meget tilsammen, og hun kjender Fader saare godt. Hun
troer vist, at den gode Fader vil tage det, om en kort Tiid,
og maaskee strax, megetgodt op, og at han vil blive meget
glad og gjøre meget af os, naar vi undertiden kommer til
Kjøbenhavn. Vi har bygget de behageligste Luftkasteller,
jeg har viist hende Din Hveede, den lille Tegning af
Ruhedal, og kort sagt, ved at tale om Dig, min Elskede,
har jeg bortgivet den Tiid, jeg vilde tilbragt med at skrive
til Dig. Den hele Formiddag har jeg bortsnakket, og efter
at have spiist til Middag, har jeg skrevet til Paris, hvorfra
jeg intet Brev har faaet siden i Fredags otte Dage. Min
Kolik plager mig i Dag, og jeg har forskrækkelig ondt i
mit Hoved, men jeg er dog meget glad ved at forestille
mig den Lyksalighed, at jeg snart skal være stedse hos Dig ;
at jeg da tør see paa Dig og omfavne Dig for hele Verdens
Dyne, og ikke som nu, behøver at skjule min Længsel naar
Du er borte, og min Glæde, naar jeg seer Dig. Tænk-!
min kjere Gyllembourg! hvilken Forskjel paa de Vinter-
aftener, som bier os, og dem, vi forrige Vinter, — jeg kan
ikke engang sige, tilbragte med hinanden, — men jeg maae
· snarere sige, leed, udstoed, hos hinanden. Uden næsten at
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
